Palmesøndag del 211(寝ても覚めても, Netemo Sametemo, Ryūsuke Hamaguchi, JapanCannes 2018) Japansk film havde egentlig et glimrende årti fra 2010 til 2019 i Cannes, hvor både Naomi Kawase og Hirokazu Kore-eda bed sig fast som faste konkurrenter med tre deltagelser (og en palme!), krydret med deltagelser fra Takashi Miike og Takeshi Kitano. Men der var lidt malurt i […]
Palmesøndag del 210(月の砂漠, Tsuki no Sabaku, Shinji Aoyama, JapanCannes 2001) Shinji Aoyama fik et gennembrud med Eureka i 2000, og allerede året efter var han i Cannes igen. Det er ikke helt overraskende, for han var umanerlig produktiv, og i gang med at positionere sig selv som en af Japans vigtigste yngre instruktører. Desert Moon kunne […]
Palmesøndag del 209(ユリイカ, Yurîka, Shinji Aoyama, JapanCannes 2000, Fipresci Pris & Økumenisk Pris) Noget af det interessante ved at skrive den her serie om Cannes-film er at kigge på de film og de instruktører, der aldrig rigtig fik deres plads i historien. ‘The road not taken’, som jeg har set det beskrevet. I halvfemserne skete […]
Palmesøndag del 208(Ken Loach, UKCannes 2019) Ken Loach har nu lavet to film der føles som farvel, Jimmy’s Hall og Sorry We Missed You. Begge har den frustrerede fornemmelse af afmagt, af ikke at have slået til. Men forskellen på de to film er virkelig slående: Sorry We Missed You formår at finde et æstetisk […]
Palmesøndag del 207 (I, Daniel Blake, Ken Loach, UK Cannes 2016, Guldpalmen + Økumenisk ‘Commendation’) Ken Loachs otium holdt lige præcis to år. Ifølge pressemateriale var det parlamentsvalget i 2015, hvor David Camerons konservative fik et overraskende flertal, der fik den gamle instruktør til at trække i arbejdstøjet igen. Det kan virke en lille smule sært, […]
Palmesøndag del 206(Ken Loach, UKCannes 2012, Jury Pris) Nogle gange så er det altså bare sådan, at der er små film og der er store film. Der er film der prøver meget, der fylder meget, og så er der glimrende film, der ikke rigtig gør så meget væsen af sig. Selv store instruktører laver små […]
Palmesøndag del 205(Ken Loach, UKCannes 2010) Jeg mener det virkelig, når jeg kalder årene 2009-2014 for Loachs kriseår. Dels er filmene ikke vanvittig gode, dels er der en tvivl i tematikken, en forvirring, et mismod, som ellers ikke altid er der. Loach er indigneret, han er sørgmodig, han kan til tider være decideret deprimerende. Men […]
Palmesøndag del 204(Ken Loach, UKCannes 2009, Økumenisk Pris) Ken Loach er med afstand den filminstruktør, der har været flest gange i Cannes. 15 gange. Det er fem gange mere end Wim Wenders, der er nummer to med ti. Det er ikke helt retvisende, jeg tror helt ærligt ikke ret mange vil hævde Ken Loach er […]
Palmesøndag del 203(Kleber Mendonça Filho & Juliano Dornelles, BrasilienCannes 2019, Jury Pris) Alt er blevet større hos Kleber Mendonça Filho. Det ser man fra start i Bacurau, hvor vi begynder hos det største af alt: Stjernehimlen. Derefter drejer kameraet langsomt ned mod jordkloden, vi ser Brasilien, vi ser en satellit. Herefter kommer vi ned på […]
Palmesøndag del 202(Kleber Mendonça Filho, BrasilienCannes 2016) Kleber Mendonça Filho er lige fyldt halvtreds, hvilket faktisk er ret ungt når man som han lader til at være blevet fast inventar i Cannes. Men han har også over tre film skabt sin helt egen niche: Han er den absolut største auteur-skildrer af brasilianske boligforhold! Jep. Hans […]