Palmesøndag del 13 (Ken Loach, UK Cannes 2014) Though I am old with wandering Through hollow lands and hilly lands, I will find out where she has gone, And kiss her lips and take her hands; And walk among long dappled grass, And pluck till time and times are done The silver apples of the […]
Palmesøndag del 12 (Ken Loach, UK Cannes 2002, Bedste Manus (Paul Laverty)) Når en instruktør begynder at sprøjte film ud på samlebånd kan deres årlige film blive som et besøg fra en gammel ven. Det er f.eks. sådan de fleste danske anmeldere har det med Woody Allen, og jeg har det på samme måde når […]
Palmesøndag del 11 (Ken Loach, UK Cannes 1998, Bedste Skuespiller (Peter Mullan)) I 98 hvor My Name Is Joe kom ud, begyndte filmverdenen at rykke over på Loachs side. Der skete interessante ting inden for realismen. 98 er året hvor Dogme kom til Cannes, hvor Festen og Idioterne sprængte rammerne for hvor billig bredt accepteret arthouse kunne se ud. Man […]
Palmelørdag del 10 (Ken Loach, UK Cannes 1995, Fipresci Pris & Økumenisk Pris) Land and Freedom er en af mine yndlings-Loach. En af de bedste siden halvfjerdserne. Her fusionerer han elementerne der fungerede i Hidden Agenda såvel som Raining Stones, med et politisk engagement der mere minder om de gamle dage. Når en sen Loach […]
Palmetorsdag del 9 (Ken Loach, UK Cannes 1990, Jury Pris & Økumenisk Pris – Special Mention) Hidden Agenda ligger tæt på midten af Ken Loachs filmografi: Der er 26 år fra Loach første gang instruerede for tv-serien Teletale i 1964 til Hidden Agenda, og 33 år mellem Hidden Agenda og The Old Oak. Filmen er på mange måder en skillelinje i […]