Palmesøndag del 103 (Valkoinen Peura, Erik Blomberg, Finland Cannes 1953, Bedste Eventyrfilm) Der er en pointe med at jeg blogger om tilfældige Cannes-film. Min idé er at skrive om film der måske ikke er så kanoniserede i dag, men engang var set som det bedste af det bedste. Mange af de bedste film transcenderer deres samtid. […]
Palmesøndag del 102 (Padurea Spânzuratilor, Liviu Ciulei, Rumænien Cannes 1965, Bedste Instruktør) Af en eller anden mærkelig grund har vi en tendens til at se på den tidligere ‘Østblok’ som en, nå ja, blok. En stor, stabil frossen masse, ensformig og uforanderlig fra Sovjetunionen overtog magten efter Anden Verdenskrig og indtil revolutionerne i 1989. I […]
Palmesøndag del 101 (Valérie Donzelli, Frankrig Cannes 2015) Den franske instruktør Valerie Donzelli er virkelig dramatisk. Hvor dramatisk? Parret i hendes gennembrud War Is Declared fra 2011 hedder Romeo og Juliette. Deres søn? Han hedder Adam. Valerie Donzelli er også en af arvtagerne til energien fra Nouvelle Vague. War Is Declared flintrer derudaf i bedste Godard-stil, fyldt med […]
Palmesøndag del 100(James Gray, USACannes 2013) Der er et tilbagevendende billede i James Gray’s film, som jeg virkelig godt kan lide. Jeg har nævnt det et par gange allerede. Det er de fantastiske total-billeder han laver af huse, gader, baggårde, tagtoppe, med store slagskygger. De er store, flotte, altid ualmindeligt klare. Så åbningsbilledet af The Immigrant er en […]
Palmesøndag del 99 (James Gray, USA Cannes 2008) Man kan dele James Gray op i to perioder. Først tre krimi-film, Little Odessa, The Yards og We Own the Night. Så fire ikke-krimi-film, Two Lovers, The Immigrant, The Lost City of Z og Ad Astra. Det fortæller os dog nærmest intet, at hans seneste film ikke er krimi-film, men der er en udvikling […]
Palmesøndag del 98 (James Gray, USA Cannes 2007) Den første sekvens fra We Own the Night, James Gray’s opfølger til The Yards efter syv års pause, er så James Gray som det overhovedet bliver. Vi lægger ud på en klub i ‘Brooklyn, New York’ (læg mærke til specificiteten, der vil i filmen blive snakket meget om muligheden for at […]
Palmesøndag del 97 (James Gray, USA Cannes 2000) James Gray er stor i Frankrig. Af den ene eller anden grund. Hele fire gange har han været i konkurrence i Cannes, med The Yards, We Own the Night, Two Lovers og The Immigrant. Han har aldrig vundet nogen pris fra festivalen, men det er ok, for han har heller ikke […]
Palmesøndag del 96 (Вокзал для двоих, Vokzal dlya dvoikh, Eldar Ryazanov, Sovjetunionen Cannes 1983) Jeg elsker en god sviner, også når jeg ikke rigtig forstår hvem det er der bliver svinet. Så jeg smilte da jeg faldt over følgende sviner af den russiske instruktør Eldar Ryazanov’s publikum, skrevet af kritikeren Alexander Timofeevsky og gengivet i bogen Russian […]
Palmesøndag del 95(옥자, Bong Joon-ho, SydkoreaCannes 2017) Det er som om alle anmeldelser af Bong Joon-ho’s Okja skal starte samme sted: Med at fortælle hvad der skete da den havde premiere på Cannes i foråret 2017, hvor kritikerne først buhede da Netflix’ logo løb over skærmen, og derefter for alvor råbte og skreg da filmen til at […]
Palmesøndag del 94 (武則天, Wu Tse-Tien, Li Han-Hsiang, Taiwan Cannes 1963) Li Han-hsiang lavede på den gode side af 100 film i sin karriere, og Empress Wu var da heller ikke den eneste film han lavede i 1963. En anden er en smule mere kendt, for nu at sige det mildt. The Love Eterne blev en sensation, især i Taiwan, hvor […]