Palmesøndag del 135(Gualtieri Jacopetti, Paolo Cavara & Franco Prosperi, ItalienCannes 1962) Jeg kan huske første gang jeg så Ringenes Herre, hvor absolut overvældende de mange flyvende kamera-ture var. Hele verden så stor og ægte ud. Da jeg genså filmen sidste år kunne jeg derimod ret tydeligt se at en del af det var CGI. Man […]
Palmesøndag del 134(Un Couteau dans le Cœur, Yann Gonzales, FrankrigCannes 2018) Sex har længe spillet en stor rolle i fransk film, ikke mindst siden det der blev kaldt ‘New French Extremity’ fra omkring årtusindskiftet. Her blev der sat nye grænser for nøgenhed og eksplicit sex i film som Romance, Intimacy og Irréversible. Og for vold. De fleste, der har set Irréversible, husker […]
Palmesøndag del 133(Stanley Donen, USACannes 1957) Stanley Donen, der døde tidligere i år, 94 år gammel, var 33 da han lavede Funny Face. Det vil sige, han var bare ét år ældre end jeg er nu. Og ret beset kan man godt sige at han havde sine bedste værker bag sig – Sømænd på Vulkaner […]
Palmesøndag del 132(Jacques Audiard, FrankrigCannes 2015, Guldpalmen) Da Jacques Audiards film The Sisters Brothers havde premiere blev han på plakaten præsenteret som instruktøren bag filmene Smagen af Rust og Ben og Profeten. To store og elskede film. Men alligevel, The Sisters Brothers var opfølgeren til en Guldpalme-vinder, ville man ikke normalt tro at det ville […]
Palmesøndag del 131(De Rouille et d’Os, Jacques Audiard, FrankrigCannes 2012) Som de fleste auteurs har Jacques Audiard nogle karaktertyper han godt kan lide at fokusere på. Man skal ikke have set mange Audiard-film for at genkende Ali, den halv-unge rod spillet af Matthias Schoenaerts. Småkriminel, rodløs, fascineret af vold, virkelig god til at bruge vold, […]
Palmesøndag del 130(Un Prophète, Jacques Audiard, FrankrigCannes 2009, Jury Grand Prix) Under Cannes festivalen i 2019 begyndte kritikeren Mike D’Angelo at retweete de kommentarer han havde lavet under festivalen ti år tidligere, i 2009. Det var ganske muntert at se hans forundrede reaktioner på film som Inglourious Basterds og Antichrist. Og midt inde i strømmen […]
Palmesøndag del 129(Un Héros Très Discret, Jacques AudiardCannes 1996, Bedste Manus (Audiard & Alain le Henry)) Når det kommer til at fortælle om instruktører i Cannes, så er der få der har så mærkelig en historie som Jacques Audiard. På grund af måden festivalen vælger film på er det meget få franske instruktører der bliver […]
Palmesøndag del 128(The Tales of Hoffmann, Michael Powell & Emeric Pressburger, EnglandCannes 1951, Vinder af en Special Award) Der er ikke mange der ved det, men Powell & Pressburger er måske filmhistoriens største duo. Bedre end Coen-brødrene, Dardenne-brødrene, fuldt på højde med Russo-brødrene. De to englændere dannede deres eget produktionsselskab, The Archers, og skabte en […]
Palmesøndag del 127(Ruben Östlund, SverigeCannes 2017, Guldpalmen & Vulcan Award (Josefin Åsberg, set design) Der findes ikke noget museum der hedder ‘X-Royal’ i Stockholm. Man har ikke, som i The Square, fjernet en del af det gamle kongepalads, for i stedet at bygge et museum hvor regenterne bor. Det er jeg ikke sikker på, at […]
Palmesøndag del 126(万引き家族, Manbiki Kazoku, Hirokazu Koreeda, JapanCannes 2018, Guldpalmen) What a difference three years make. Da Hirokazu Koreeda sidst var i Cannes var det i 2015 med Søstre, en film der byggede videre på, og forbedrede, stilen fra Min Søns Familie, men som ikke gjorde det store væsen af sig. Koreeda havde sagt, at […]