Det virker som om der altid er visuelt overdådig argentinsk debut på PIX. I 2013 var det Noche af Leonardo Brzezicki, og i 2014 var der History of Fear af Benjamin Naishtat. Argentinsk film havde et kæmpe kunstnerisk nybrud for 10-15 år siden, men nu pibler det frem med nye stemmer med mod på at dele scenen med navne […]
Jeg skrev dette kort før og efter at New Talent Grand PIX blev uddelt. Jeg ville gerne have lavet en artikel der opsummerede filmene og spekulerede over hvad der ville vinde og hvorfor. Det hører på en eller anden måde med til festivaloplevelsen, at spekulere over priserne frem til uddelingen. Men jeg nåede kun at […]
Jeg har været ualmindeligt begejstret for hver eneste film fra PIX hovedkonkurrencen indtil videre, men jeg vidste udmærket at euforien nok ikke ville holde hele vejen igennem. Faktisk var jeg ret godt klar over, at den her anmeldelse ville være sværere at skrive end resten. Jeg har nemlig set filmen før. Den var også i […]
Dansk kunst har en forpligtelse overfor Danmark! For ikke at lyde alt for DF, så lad mig med det samme kvalificere det statement. Ikke den enkelte kunstner, men kunsten som helhed burde kunne afsøge hvem vi er. Men den forpligtelse bliver altid stillet alt for idiotisk op. Politikerne bliver involverede, og pludselig er der 173 […]
Den her film har allerede fået stor opmærksomhed, på grund af sit utroligt interessante og skræmmende emne, taget fra virkelighedens verden. Mellem 2007 og 2012 begik 79 unge mennesker selvmord i den lille walisiske by Bridgend, men instruktøren forklarede efter filmen, at det virkelige tal nok er meget større, for på grund af tabu er […]
Det her var så klart min mindst-yndlings-film af de konkurrence-film jeg har set indtil videre. Men jeg ville ikke have haft stort meget imod hvis den vandt, og indtil jeg så Ekko’s stjernebarometer, hvor den for tiden ligger absolut sidst med et gennemsnit på sølle 1,2 ud af fire, havde jeg egentlig også troet den […]
Når jeg ser en film fra en debuterende instruktør, så leder jeg som oftest efter tegn på stil. Tegn på, at instruktøren har noget nyt, noget særegent, noget personligt. Noget, som jeg gider at følge igennem flere film. Antoine Barraud gør noget meget sjældent i den her film: Han etablerer fuldt ud en stil i løbet […]
Palmesøndag del 1 (David Lynch, USA Cannes 1990, Guldpalmen) David Lynch har haft en lidt mærkelig Cannes-karriere. På den ene side må han ses som en af dem der har klaret sig bedst, han har været med fire gange, og han har vundet både Guldpalme og Bedste Instruktør. På den anden side blev han først rigtig anerkendt […]
Ok, jeg har fået en ret dum idé. En hjemmeside skal have en lind strøm af indhold, så jeg tænkte jeg ville lave en serie af posts om film, på en eller anden måde. Jeg gik og spekulerede over hvordan det skulle hænge sammen, og så kom jeg i tanke om den serie de kører […]
Jeg elsker festival-film. Jeg kom blot fem minutter ind i min første konkurrence-film, før der var den første onani-scene. Alba Rohrwacher (nok mest kendt fra I am Love) der spiller hovedrollen, er stramt og dydigt klædt på, men hun får godt nok gnedet sig op af nogle sofapuder. Rohrwacher spiller Hana, titlens svorne jomfru, en […]