Der er et eller andet over sydstats-sumpene for tiden. Hushpuppy, True Detective sæson 1, og i løbet af DOX har jeg allerede anmeldt The Other Side for Modkraft. Og nu en film om en lille by på grænsen mellem Texas og Louisiana kaldet Uncertain, 94 indbyggere, hvor der intet er at lave, hvor en stor del er sumpet til i […]
Palmesøndag del 42(Nicole Védrès, FrankrigCannes 1947) Det er helt skægt blot at se listerne over hvad der var regnet for Palme-film i disse tidlige år. En af vinderne i 47 var Dumbo. Yep, Dumbo. Priserne var fint delt op i bedste animation, bedste krimi etc. Der er forskel på hvad der er prestigiøst dengang og nu. Umiddelbart kan […]
Boyhood er det store dyr i markedsføringen. Lidt som Boyhood følger filmen Brødre et brødrepar gennem et årti. Lad mig sige det klart: Der er scener i Brødre som sparker røv på Boyood, som udstiler hvor konstrueret og forloren den film er. Kemien i en rigtig familie kan bare vanskeligt genskabes. Åh, åbningsscenen, hvor Markus og Lukas står […]
Visse instruktører sidder sikkert i hovedsporet af filmhistorien, hvorfra nye filmfans lynhurtigt kan finde film og viden om deres gerninger. Tarkovskij, f.eks., alle filmfans ved hvem Tarkovskij er, helt uden at have set nogen af hans film. Andre sidder ude for alfarvej, og er noget sværere at få hånd om. Egentlig er det lidt mærkeligt […]
Et citat, som sikkert vil blive gentaget igen og igen i anmeldelserne af 99 Homes er Roger Ebert’s melding fra 2009 om at Ramin Bahrani var ‘the new great American filmmaker’. Jeg kan ikke helt lade være med at fundere over, hvad den afdøde anmelder-legende mon ville have sagt til 99 Homes. Han udtalte sig om en instruktør af […]
Palmesøndag del 41(Atom Egoyan, CanadaCannes 2014) I 2002 lavede Cannes et af sine mærkeligste program-valg nogensinde: De placerede den seneste Atom Egoyan, Ararat, uden for konkurrence. Efter tre film i konkurrence i træk røg Egoyan ud, på trods af at Ararat var en hyper-ambitiøs opsummering af hans mest populære film: Som i Calendar handlede det om Armenien, som i Exotica og The Sweet Hereafter var […]
Så sagde Gud: ‘Lad der blive lys’ og lyset blev til. Gud glædede sig over lyset, og han adskilte det fra mørket. (1. Mosebog 1, 3-4) Med dette bibelcitat indledes Pablo Larrain’s nye El Club. Det fabelagtige ved filmen er hvordan citatet forklarer filmsproget, hvor lys netop aldrig er adskilt fra mørke. Der er lys overalt, […]
Palmesøndag del 40 (Shi no Toge, Kohei Oguri, Japan Cannes 1990, Grand Prix & Fipresci Pris & Prix de la Critique Internationale) Cannes 1990 var mildt sagt ikke et af festivalens mest fremsynede år. En palme til David Lynch synes måske ganske moderne, men resten af konkurrencen var gammeldags. Perioden omkring 1990 bærer præg af, at der […]
Yes, så begynder filmene fra Cannes 2015 så småt at komme til landet! Så nu er det tid til at oprette en liste, hvorfra man let og overskueligt kan komme til at finde links til dem alle sammen: Son of Saul af László Nemes The Assassin af Hou Hsiao-hsien Carol af Todd Haynes The Lobster af […]
Palmesøndag del 39 (Denis Villeneuve, Canada/USA Cannes 2015) Hos Denis Villeneuve er volden aldrig langt fra hverdagen. Det understreges eminent i de aller første momenter af hans nye Sicario, med et total-billede af en lille forstads cul-de-sac hvor pludselig tungt bevæbnede politifolk vandrer over skærmen. De første sekunder af filmen siger nærmest det hele, og derefter […]