Palmesøndag del 112(Todd Haynes, USACannes 2017) Hvad gør man efter en succes? Når man endelig, i en karriere der ellers har budt på flere kult-film end kommercielle successer, rammer den lige bagi, og vinder både store priser samt sælger billetter? Ifølge wikipedia (jaja, jeg ved det) var Carol med afstand Todd Haynes bedst sælgende film, med et […]
Palmesøndag del 111(Yorgos Lanthimos, Grækenland/Irland/USA, Cannes 2017, Bedste Manus (Lanthimos & Efthymis Filippou) Hvad gør man efter et gennembrud? Der åbner sig muligheder i alle retninger, så hvad vej skal man gå? Skal man gå efter pengene, tage et tilbud fra industrien? Eller følger man sit hjerte, og fortsætter af samme spor som før? Det er et […]
Palmesøndag del 110(L’Amant Double, Francois Ozon, FrankrigCannes i 2017) Francois Ozon laver mange film, og mange typer af film. Han kan lave campede komedier som Potiche, langsom arthouse som Frantz og lavede med Min Nye Veninde endda en af de meget få arthouse-film om transkønnede. De fleste af hans film har dog det til fælles, at de dels ikke er […]
Palmesøndag del 109 (Pierwszy Dzien Wolnosci, Aleksander Ford, Polen Cannes i 1965) Højt at flyve, dybt at falde, som man siger. Da Aleksander Ford fløj højest, fløj han virkelig højt. Han var leder af Film Polski, lærer på den polske filmskole. Og han instruerede den bedst sælgende film i polsk historie. Krzyżacy, eller Knights of the Teutonic Order som den hedder […]
Palmesøndag del 108 (Piatka z Ulicy Barskiej, Aleksander Ford, Polen, Cannes 1954, International Prize & Special Mention for Instruktion) Man kan sige – mange vil sige – at polsk filmhistorie starter i 1956. Det var det år den nye polske generation brød igennem, Andrzej Munk, Andrzej Wajda og Jerzy Kawalerowicz. En polsk nybølge, og første […]
Palmesøndag del 107 (S-a Furat o Bomba, Ion Popescu-Gopo, Rumænien Cannes 1962) Ion Popescu-Gopo er en af de største rumænske instruktører, så stor at Rumæniens pendant til Robert-prisen hedder Gopo-prisen. Alligevel siger den rumænske wikipedia en ret streng ting om hans filmografi: majoritatea irelevante estetic, ‘majoriteten er æstetisk irrelevant’. En grov bemærkning om den første rumænske Cannes-prisvinder, og en […]
Palmesøndag del 106 (Elokuu, Matti Kassila, Finland Cannes 1957) Den finske instruktør Matti Kassila har instrueret en film, der ofte kaldes den bedste i finsk filmhistorie. Men det var ikke den film han fik med i Cannes. Nej, hans kendte film er krimien Inspector Palmu’s Error fra 1960, den første i en serie af fire, og unægtelig […]
Palmesøndag del 105 (Edgar Neville, Spanien Cannes 1953, Homage Pris) Jeg kan godt regne ud hvad ‘Misterio’ betyder, men hvad hævlede er ‘Duende’? Jo, ifølge wikipedia er det ‘a Spanish term for a heightened state of emotion, expression and authenticity, often connected with flamenco.’ Jeg er begyndt at være en smule allergisk overfor de her sproglige termer der skal […]
Palmesøndag del 104 (Wolfgang Liebeneiner, Østrig Cannes 1953) De første par år af Cannes-festivalen fungerede den lidt som en verdensudstilling. Lande fra alle kontinenter – omend flest fra Europa – mødtes i et par uger og så hinandens film. Det var en hyldest til internationalisme og samarbejde i årene efter Anden Verdenskrig. Men netop på […]
Palmesøndag del 103 (Valkoinen Peura, Erik Blomberg, Finland Cannes 1953, Bedste Eventyrfilm) Der er en pointe med at jeg blogger om tilfældige Cannes-film. Min idé er at skrive om film der måske ikke er så kanoniserede i dag, men engang var set som det bedste af det bedste. Mange af de bedste film transcenderer deres samtid. […]