foraeldre-galleri11

Forældre

Der er for lidt rum i dansk film. Eller snarere: Der er for få rum i dansk film. Eller måske snarere: Der er for få film der filmer rum så fint som Christian Tafdrup’s fornemme første film Forældrer filmer rum. Efter Kjeld og Vibeke’s søn Esben er flyttet ud får vi flotte klip fra de pludseligt så tomme værelser, stuer. […]

18981a

Godless

Det kommer sikkert ikke som en overraskelse for denne blogs trofaste læsere, at jeg i høj grad bruger filmmediet som geografisk hjælper. Film viser os landskaber og byer – hvor overraskende frodigt ser Kiarostami’s Iran ikke ud? – den viser os mennesker, påklædning, indretning, og den fortæller os om de problemer de enkelte nationer render […]

rsz_18494a

Shambles

Canada er et mærkværdigt filmland. Nærmest usynligt. På Cannes 2014 var der hele tre canadiske instruktører i hovedkonkurrence, flere end USA, næstflest efter Frankrig, men bliver det omtalt som om canadisk film blomstrer? Nah, David Cronenberg og Atom Egoyan regnes for nordamerikanske instruktører, Xavier Dolan som sin egen ting. Der er fransksproget Quebec-film – Dolan, […]

rsz_28308a

The Eremits

Kvæg. Der er ret mange af dem i kunstfilmen. Siden Bela Tarr’s syv timer lange Satantango startede med et langt klip af køer vandrende rundt for sig selv, har det nærmest været en kliché, at kunstfilm gerne lige starter med nogle billeder af kvæg, før de kan gå i gang med plottet. Det har mest været en […]

rsz_18818a

Raw

Samme dag som jeg så Julia Ducournau’s Raw læste jeg en artikel i indiewire om et mærkværdigt problem for horror-film: Som den eneste genre er der ikke for horror nogen sammenhæng mellem gode anmeldelser og høje billettal. Komedier, action, spandexhelte, for dem alle gælder at der en vis grad af sammenhæng mellem hvad kritikerne synes er vellavet, […]

28270a

The Ornithologist

Uundgåeligt på festivaler sker der det, at omstændighederne får film til at spejle sig i hinanden. Søndag så jeg f.eks. to film hvoraf den anden, João Pedro Rodrigues The Ornithologist, var alt det den første, Alain Guiraudie’s Staying Vertical, burde have været. Begge film er af instruktører kendt for lgbt-film, begge film handler om mænd der bevæger […]

28233a

The Woman Who Left

Hver gang jeg ser en filipinsk film bliver jeg fascineret af sproget. Med Lav Diaz’ The Woman Who Left starter denne fascination med det samme, idet filmen starter med en voiceover. Vi er i 1997, Hong Kong er netop blevet givet tilbage til kineserne, og en bølge af kidnapninger har ramt Filippinerne, hvilket fortrinsvis er gået udover […]

17690a

Right Now, Wrong Then

Hong Sang-soo laver nærmest den samme film – instruktør og kvinder mødes, drikker soju, snakker – men nogle gange laver han den særlig, og nogle gange knap så særlig. In Another Country fra 2012 havde Isabelle Huppert, og udspillede tre variationer over samme tema ved en strand i Korea. Den var særlig. Hill of Freedom fra 2014 var den […]

rsz_18509a

The Son of Joseph

Eugène Green er en ener. Den 69-årige instruktør, født i New York men siden 1976 fransk statsborger, har lavet barokteater siden 70’erne, skrevet bøger og skuespil, undervist i barok-diktion, og så siden 2001 formået at lave nu 6 langfilm. De fire seneste handler ikke overraskende i høj grad om det 17. århundredes barok-kunst (Le Pont des Arts (2004) om […]