Hej folkens! Som nogen måske har bemærket er det her første recap i et par uger. Har været til filmfestival, og ikke fået skrevet om de to seneste afsnit. Hvilket på den ene side er ærgeligt, da der blev skiftet gear de sidste par uger, og det kunne have været godt at skrive om. Men til mit held undgik jeg at sige noget helt forkert. Efter de første fem afsnit byggede metodisk op, og gerne sprang i tid, så var afsnit 6 og 7 nemlig langt mere sammenhængende, hændelserne fulgte i rap, 6 tog over hvor 5 slap – Mia Larsen kørt ned – og 7 fortsatte efter 6 – natten før børsnoteringen. Og eftersom Nicky og Bimse var taget til fange af svenskeren, i færd med at kaste et lig i havnen, så skrev jeg i min skitse, at mon ikke den stil fortsætter i afsnit 8? Men der tog jeg fejl. Bedrag løftede foden fra speederen, løste op for dramaturgien, og leverede det dårligste afsnit siden afsnit 4. Æv.
De to sidste afsnit mindede mig virkelig meget om Breaking Bad, s’føli især pga den afsluttende sekvens af afsnit 7 hvor et lig skaffes af vejen i en tønde, ikke helt som Walther White og Jesse Pinkman plejede at gøre det – der er ikke helt samme adgang til kemikalier til at opløse liget – men meget lignende. Men hele stemningen var Breaking Bad‘sk, eller i stil med FX serier som The Shield eller Sons of Anarchy. Nu havde vores hovedkarakterer truffet så mange forkerte valg, at de sidder endegyldigt fast, og seriens drama handler om deres desperate forsøg på at undgå at betale prisen. Især Nicky’s plot begyndte at minde meget om Walther White, idet han lagde ud med at hustle for at forsørge sin familie, men efterhånden er gået over til at hustle for egen skyld. Øjeblikket i afsnit fem, hvor 16.000 om måneden ikke længere var godt nok, og afpresningen begyndte, var et vendepunkt.
Men så var de pludselig ikke taget til fange af svenskeren alligevel, han havde i stedet reddet deres liv, og så ladet dem gå. Og nu var det mest dramatiske at de måske skulle slå en hund ihjel? Derudover virkede det som om serien havde lidt svært ved at få dem passet ind. De skulle også bryde ind hos Jens Kristian for svenskeren, hvilket virker lidt sært, for svenskeren havde intet problem med at begå indbrud tilbage i afsnit 3, så hvorfor risikere noget ved at inddrage to tydeligvis knap så kompetente lowlifes? Og så fik Nicky sin kæreste tilbage igen, hvilket igen blot løste op for dramaet på et tidspunkt hvor der måske burde være strammet. Og så var der noget med svigerfar og et taxa-firma der brugte Nicky og Bimse’s værksted til at presse det gamle sted ned i pris, hvilket ikke rigtig havde noget med noget at gøre.
Problemet er et skift i dramaturgien, fra de sidste to afsnits Breaking Bad stil, hvor Nicky’s fortælling kunne være central, til noget der mere lignede The Wire, hvor fokus var på kispus-spillet mellem SØIK og Energreen, hvor Nicky egentlig er dramatisk overflødig – men kunne være tematisk interessant. Og dette spil mellem politi og røvere har sine egne problemer, for hvis der er to sider i kamp mod hinanden, hvordan gør man det så værre for begge sider på samme tid? Hele dette afsnit var ét stort nederlag for politiets efterforskning, hvilket er vældig dramatisk, men det betyder på den anden side også at Claudia og Sander klarede sig ud af de fleste problemer, hvilket er ret udramatisk. Og hvis tesen var, at Claudia’s fortælling skulle handle om endegyldigt at sælge sin sjæl når hun redder Sander og ofrer Jens Kristian, så fungerede det ikke så godt. Sander påpegede også at det var anden gang hun reddede ham, så det føltes ikke så vanvittig overraskende.
Det kan virke som en umulighed at forværre ting for både helte og skurke på samme tid, men The Wire gjorde det jo. Hver sæson strammede nettet, ikke blot for de kriminelle, men mærkværdigvis også for efterforskerne. Hvordan? Her er vi inde ved, at persongalleriet i Bedrag simpelthen er for lille. The Wire var på én led politi mod narkogangstere, men på et andet led handlede det om systemisk råd, hvor det altid var cheferne som tværrede den lille mand/kvinde. Her er det at Bedrag ikke kan følge med. Der forsøges at gøre noget ved det, ved at vise hvordan SØIK’s chef Nanna – Stine Stengade – ligger under for politisk pres for at få lavet en offentlig sag – ‘dope on the table’, som de kaldte det i Baltimore – så hurtigt som muligt, for at undgå nedskæringer i afdelingen, men det hænger ikke rigtig sammen med noget som helst andet i serien. Der er lidt politiske stikpiller om, at politiet skal fokusere mere på knivoverfald, selvom der statistisk ikke er flere knivoverfald, og her kunne man have lavet et tema om hvordan medierne og det politiske system fokuserer på det umiddelbart spektakulære frem for det komplicerede, men måske langt mere problematiske. Men det er omvendt ikke rigtig et argument serien troværdigt kan gå i gang med i afsnit 8. Serien har hele tiden fokuseret på personer frem for systemer, hvilket jeg stillede spørgsmålstegn ved fra start af, men i de sidste par afsnit kunne den slippe af sted med det. Nu hævner det sig lidt.
Til sidst døde Mia. Hvilket var et stort slag mod Alf, både professionelt og personligt. Thomas Hwan spillede strålende i det øjeblik, og har i det hele taget klaret sig glimrende i de seneste afsnit. Men som cliffhanger var det ikke så stærkt som det skulle være, for Claudia og Sander har allerede lagt påkørslen bag sig. De enkelte plotspor samlede sig ikke helt som de gerne skulle. Men det kan de vel nå at gøre endnu.
U.s.w.
* Skrevet af Jannik Tai Mosholt, sammen med Maja Jul Larsen, instrueret af Søren Balle, instruktøren af Klumpfisken, som også instruerede afsnit 7.
* Jeg kunne godt lide instruktionen sidste uge, men den her uge var det for lidt Fly’sk og for meget håndholdt og modlys. Der var mange gange hvor kameraet forsøgte at gøre det mere ekspressivt, gik tættere på de grædende ansigter, eller bevægede sig fra én person til en anden i stedet for at klippe, men det var ikke rigtig gennemført, og så blev det mest bare afvigende.
* Som alle afsnit med lige numre var dialogen ikke så voldsomt god.
* Den mystiske svensker må være baseret på Mike Ermintraut, ik?
* Jeg bliver ved med at kalde Sander for Sanders. Har valg på hjernen.
* Der blev godt nok knaldet igennem i denne uge, var? Nicky og hans babymama, Mads og hans tidligere kollega Cecillie, og formentlig også Claudia og Sander!
* Siger man virkelig ‘WWE-figter’ som Bimse gør om ‘Batista’? Ville han ikke sige ‘wrestler’? Det er for øvrigt Dave Bautista, kendt fra Guardians of the Galaxy.
* Jeg kan ikke finde ud af tidsforløbet længere. Det er lidt uklart hvor lang tid der går nu, for Sander siger det er ‘lang tid siden’ han har set Ulrik, men Ulrik var til stede ved børsnoteringen i sidste afsnit, og Nicky’s historie ser ikke ud til at være foregået over specielt lang tid. Det er lidt rodet.