Palmesøndag del 141(Jean-Luc Godard, FrankrigCannes 1980) Jeg har som sagt, ret tilfældigt, lavet et lille tema på den her blog de sidste par uger: Fransk film efter 68. Først Olivier Assayas, der gentagne gange har kredset om hvad det vil sige at være fra generationen der var for ung til at være med i 68 […]
Palmesøndag del 140(Le Camion, Marguerite Duras, FrankrigCannes 1977) Der udvikler sig et lille mini-tema i de seneste tekster på den her blog: Filmen efter 68. Olivier Assayas er konstant vendt tilbage til tiden efter den fejlslagne revolution, og – teaser! – næste uges fokus omhandler også en instruktør, der virkelig havde svært ved at komme […]
Palmesøndag del 139(Olivier Assayas, FrankrigCannes 2016, Bedste Instruktør) Efterhånden begynder Olivier Assayas lidt at gentage sig selv. I Skyerne Over Sils Maria spillede Kristen Stewart en personlig assistent, og det koncept var hverken Assayas eller Stewart færdige med at skildre, så to år senere vendte de tilbage med en film hvor Stewart spiller personlig shopper. […]
Palmesøndag del 138(Oliver Assayas, FrankrigCannes 2004, Bedste Skuespillerinde (Maggie Cheung) + Vulcan Teknisk Pris (Eric Gautier, Foto)) Eftersom jeg til at starte med i denne lille serie om Olivier Assayas opdelte hans filmografi i fem distinkte perioder, så fokuserede jeg naturligvis på forskelle. Men der er s’føli også en del kontinuitet, og en del ting […]
Palmesøndag del 137(Olivier Assayas, FrankrigCannes 2002) De to Assayas-film jeg først skriver om gør mig begge to trist til mode. Sentimental Destinies er måske den eneste Assayas-film der bare ikke rigtig er god på nogen som helst måde. Demonlover er på mange måder en rigtig glimrende film, men samtidig er den umanerlig mørk, nærmest nihilistisk […]
Palmesøndag del 136(Les Destinées sentimentales, Olivier Assayas, FrankrigCannes 2000) Det er efterhånden ret nemt at tage Olivier Assayas for givet. Den franske auteur har nået det punkt, hvor hans film rutinemæssigt får dansk distribution. Men den 64-årige instruktør har haft en virkelig lang karriere, og mange af hans film er stadigvæk ret obskure. Især de […]
Palmesøndag del 135(Gualtieri Jacopetti, Paolo Cavara & Franco Prosperi, ItalienCannes 1962) Jeg kan huske første gang jeg så Ringenes Herre, hvor absolut overvældende de mange flyvende kamera-ture var. Hele verden så stor og ægte ud. Da jeg genså filmen sidste år kunne jeg derimod ret tydeligt se at en del af det var CGI. Man […]
Palmesøndag del 134(Un Couteau dans le Cœur, Yann Gonzales, FrankrigCannes 2018) Sex har længe spillet en stor rolle i fransk film, ikke mindst siden det der blev kaldt ‘New French Extremity’ fra omkring årtusindskiftet. Her blev der sat nye grænser for nøgenhed og eksplicit sex i film som Romance, Intimacy og Irréversible. Og for vold. De fleste, der har set Irréversible, husker […]
Palmesøndag del 133(Stanley Donen, USACannes 1957) Stanley Donen, der døde tidligere i år, 94 år gammel, var 33 da han lavede Funny Face. Det vil sige, han var bare ét år ældre end jeg er nu. Og ret beset kan man godt sige at han havde sine bedste værker bag sig – Sømænd på Vulkaner […]
Palmesøndag del 132(Jacques Audiard, FrankrigCannes 2015, Guldpalmen) Da Jacques Audiards film The Sisters Brothers havde premiere blev han på plakaten præsenteret som instruktøren bag filmene Smagen af Rust og Ben og Profeten. To store og elskede film. Men alligevel, The Sisters Brothers var opfølgeren til en Guldpalme-vinder, ville man ikke normalt tro at det ville […]