Pueblerina

Palmesøndag del 379(Emilio Fernández, MexicoCannes 1949) Der er lavet ret meget kunst, hvor en kvinde skal symbolisere en hel nation eller et helt folk. Således også i Emilio Fernández’ Pueblerina. Titlen betyder ‘landsbykvinde’, men jeg tænker også det spiller på, at ‘pueblo’ også betyder ‘folk’, og at det dermed kan betyde ‘kvinde af folket’. For […]

Pacifiction

Palmesøndag del 378(Pacifiction – Tourment sur les îles, Albert Serra, FrankrigCannes 2022) Filmsproget er så mærkeligt. Man kommunikerer ved hjælp af billeder, ved hjælp af skuespil og dialog, naturligvis, men også ved hjælp bare af ting som landskaber, rum og natur. Og meningen opstår ofte først når det bliver klippet sammen. Derfor kan man klippe […]

Nostalgia

Palmesøndag del 377(Mario Martone, ItalienCannes 2022) Italienske Mario Martone er en Venedig-instruktør mere end han er en Cannes-ditto. Han fik sit gennembrud i Venedig i 1992, da hans debut Death of a Neapolitan Mathematician vandt Juryens Store Pris. Efter først at have haft et par film på den franske festival uden noget større gennembrud, inkl […]

Nasty Love

Palmesøndag del 376(L’amore molesto, Mario Martone, ItalienCannes 1995) På et tidspunkt i Mario Martones Rehearsals for War (1998) diskuterer to napolitanske teater-mennesker en skuespillerinde fra Norditalien, der ikke har kunnet finde sig til rette på den enes teater: ‘Vi har en anden rytme hernede‘ siger han som forklaring. Den sætning kunne være Martones slogan, grunden […]

Frit fald

Palmesøndag del 375(Anatomie d’une chute, Justine Triet, FrankrigCannes 2023, Guldpalmen + Palm Dog (Messi)) For et par år siden satte jeg mig ned og så alt, hvad jeg kunne få fingre i af den franske instruktør Justine Triet. Hun havde været i Cannes i 2019 med den fine Sibyl, og hendes film lå på streaming-tjenesten […]

Frankie

Palmesøndag del 373(Ira Sachs, USA/Frankrig/PortugalCannes 2019) Ira Sachs er ikke nogen særlig stor instruktør, men han laver da en god film i ny og næ. Frankie er ikke en af dem. Det er ikke en film, der fremviser nogen som helst af instruktørens styrker. Sachs kan med lidt god vilje tilregnes New Queer Cinema bølgen […]