Palmesøndag del 102 (Padurea Spânzuratilor, Liviu Ciulei, Rumænien Cannes 1965, Bedste Instruktør) Af en eller anden mærkelig grund har vi en tendens til at se på den tidligere ‘Østblok’ som en, nå ja, blok. En stor, stabil frossen masse, ensformig og uforanderlig fra Sovjetunionen overtog magten efter Anden Verdenskrig og indtil revolutionerne i 1989. I […]
Palmesøndag del 101 (Valérie Donzelli, Frankrig Cannes 2015) Den franske instruktør Valerie Donzelli er virkelig dramatisk. Hvor dramatisk? Parret i hendes gennembrud War Is Declared fra 2011 hedder Romeo og Juliette. Deres søn? Han hedder Adam. Valerie Donzelli er også en af arvtagerne til energien fra Nouvelle Vague. War Is Declared flintrer derudaf i bedste Godard-stil, fyldt med […]
Palmesøndag del 100(James Gray, USACannes 2013) Der er et tilbagevendende billede i James Gray’s film, som jeg virkelig godt kan lide. Jeg har nævnt det et par gange allerede. Det er de fantastiske total-billeder han laver af huse, gader, baggårde, tagtoppe, med store slagskygger. De er store, flotte, altid ualmindeligt klare. Så åbningsbilledet af The Immigrant er en […]
Palmesøndag del 99 (James Gray, USA Cannes 2008) Man kan dele James Gray op i to perioder. Først tre krimi-film, Little Odessa, The Yards og We Own the Night. Så fire ikke-krimi-film, Two Lovers, The Immigrant, The Lost City of Z og Ad Astra. Det fortæller os dog nærmest intet, at hans seneste film ikke er krimi-film, men der er en udvikling […]
En sæsonafslutning er en særlig ting. Moderne tv-serier har gjort det til en egen kunst, især serier som The Sopranos og Breaking Bad har været virkelig gode til det. En rigtig særlig sæsonafslutning starter fra en god cliffhanger i næstsidste afsnit – som f.eks. at en byrådssekretær viklet ind i sæsonens intriger er rendt med kassen. Men […]
Forskellen på første og anden sæson er sjælden så tydelig som i de respektive næstsidste afsnit. I femte afsnit af første sæson nåede hele sæsonen sit klimaks, Agnes og Boldt slog op, Damernes Magasin gik fallit og Arnesen døde. Sammenlign med især starten af det her afsnit. I løbet af det første kvarter sætter Ulrik […]
Jeg har før skrevet lidt om, hvordan de forskellige tidsplaner i serien ikke altid hænger sammen. Nogle historier falder naturligt over flere år, mens andre ser ud til at stå i stampe og så bevæge sig igen. Det begynder man også lidt at kunne mærke her hen over midten af sæson to. Det her er […]
Forholdet mellem nær og fjern. Mellem den vide verden og dem der er nærmest. Det er et af de helt store temaer i Matador, fra første afsnit hvor ‘Den Rejsende’ kommer til den lille lukkede by, og indtil Dr Hansen til sidst får at vide han ikke skal ‘skide i egen rede’. Korsbæk er en by […]
‘Komme Fremmede’ er et af de helt store afsnit. Det er Matador hvor det nærmest transcenderer tv-formatet. Ja, med et par få ændringer, så kunne det sagtens være en biograf-film – længden er også til det. En komedie om hvordan en lille provinsby sættes på den anden ende på grund af en moderne maler og hans frimodige […]
Palmesøndag del 98 (James Gray, USA Cannes 2007) Den første sekvens fra We Own the Night, James Gray’s opfølger til The Yards efter syv års pause, er så James Gray som det overhovedet bliver. Vi lægger ud på en klub i ‘Brooklyn, New York’ (læg mærke til specificiteten, der vil i filmen blive snakket meget om muligheden for at […]