Palmesøndag del 161(Ken Loach, UKCannes 2006, Guldpalmen) Fun fact: Da Ken Loach vandt palmen for Vinden som ryster kornet havde han allerede tangeret rekorden for flest gange i hovedkonkurrence. Ingen havde dengang været med mere end otte gange, så vidt jeg kan se – både Loach, Wim Wenders, Lars von Trier, Dardenne-brødrene og Nanni Moretti […]
Palmesøndag del 160(Ken Loach, UKCannes 2000) Not at once; but woman is the mothering element in the world and her vote will go toward helping forward the time when life’s Bread, which is home, shelter and security, and the Roses of life, music, education, nature and books, shall be the heritage of every child that […]
Palmesøndag del 159(Ken Loach, UKCannes 1993, Jury Pris) En ting jeg opdager ved at skrive den her serie: Det er virkelig svært at inddele Ken Loachs film i grupper. Han har simpelthen lavet så meget, i så mange perioder, i så mange retninger. Og selvom der er meget som er forskelligt, så minder rigtig meget […]
Palmesøndag del 158(Ken Loach, UKCannes 1981, Young Cinema Award & Økumenisk Pris – Special Mention) Det her bliver den længste serie jeg nogensinde laver i mit Palme-projekt. Ken Loach er med afstand den instruktør der har været flest gange i Cannes. 15 gange er det blevet til – så vidt jeg kan se ligger Wim […]
Palmesøndag del 157(Noah Baumbach, USACannes 2017, Palm Dog) Jeg håber at The Meyerowitz Stories vil blive husket som kulminationen af en periode af Noah Baumbachs filmografi. For jeg håber han er kommet videre. Jeg har aldrig rigtig forstået Noah Baumbach, men Marriage Story er fremragende, og på en måde han aldrig har været i nærheden […]
Palmesøndag del 156(120 battements par minute, Robin Campillo, FrankrigCannes 2017, Grand Prix & Fipresci Pris & Queer Palm & Francois Chalais Pris) Jeg er autodidakt filmanmelder. Jeg har aldrig fået lært hvordan man i virkeligheden skal gøre. Tværtom. Jeg begyndte at skrive fordi jeg begyndte at se en masse film som jeg ikke forstod, og […]
Palmesøndag del 155(Les mariés de l’an deux, Jean-Paul RappeneauCannes 1971) Det sker engang imellem, at jeg kommer til at dømme film på grund af noget som reelt ikke har med filmen selv at gøre. Det er selvfølgelig noget skidt noget. Men så omvendt, engang imellem er jeg ret ligeglad. Med Jean-Paul Rappeneaus Knald, fald og […]
Palmesøndag del 154(Roberto Gavaldón, MexicoCannes 1960) Det er skægt som filmverdenen hurtigt kan ændre sig. For lidt over et halvt år siden, i april, skrev jeg om en anden film af den mexikanske instruktør Roberto Gavaldón, La Escondida. Men jeg skrev ikke meget om instruktøren, for han virkede ikke synderlig vigtig, og der var heller […]
Palmesøndag del 153(Gus van Sant, USACannes 2015) Hvad faen skete der? Hvordan kan det være at Gus van Sant, efter at have lavet Milk i 2008, have instrueret Sean Penn i en Oscar-vindende præstation, og selv være blevet nomineret til en Oscar for Bedste Instruktør, kørte sin karriere direkte ud over en klippeside? IGEN!!! For […]
Palmesøndag del 152(Gus van Sant, USACannes 2007, 60th Anniversary Prize) Jeg elsker store og vigtige film. Film som er otte timer lange, og som er den definitive film om kinesiske fangelejre i halvtredserne, eller som fortæller 9 historier fra Portugal over seks timer og ender med en dokumentar om fuglefængere. Det er så dejligt når […]