Der er et særligt kunstnerisk potentiale i ‘familien’. Alle familier har en historie, naturligvis, og i den historie spiller private historier gerne sammen med den store samfunds Historie på særlig vis. Men der er også interne forhold i familier, mellem dem der fortæller, og dem der ikke gør det. Det kan skabe virkeligt interessante dynamikker, […]
Forfatter: Frederik Bové
The Artist
Palmesøndag del 296(Michel Hazanavicius, FrankrigCannes 2011, Bedste Skuespiller (Jean Dujardin) + Palm Dog (Uggy)) The Artist er en ret særlig film i Cannes-historien. En af blot tre Oscar-vindere for Bedste Film de sidste tyve år, der havde haft premiere i Cannes-konkurrence (sammen med No Country for Old Men og Parasite). Og i modsætning til de […]
DOXblog-22 #3 – Syrede Sydamerika
Hver eneste filmfestival har sine små særheder. Måske er der overraskende mange film i sort/hvid, måske er de bedste film utroligt lange, måske er de bedste film også de letteste og sjoveste. På DOX i år var det meget markant, at de to film i hovedkonkurrencen DOX:AWARD, der syntes at være mest skæve og syrede […]
DOXblog-22 #2 – Pigeliv anno 2022
Der laves rigtig mange dokumentarfilm om unge mennesker i disse år, bare fra de seneste års DOX kan nævnes Skál, Gabi from 8 to 13, Klub Kranium, Lever Elsker Savner, Olegs Krig og mange flere. Også fordi flere af dem gerne ender i hovedkonkurrence vil ‘film om unge’ nok blive et fast tema fra hvert […]
DOXblog-22 #1 – Ukrainske indblik
Efter to år med corona vender CPH:DOX endelig tilbage til biograferne, men nu er det så i stedet med Europas største krig siden Anden Verdenskrig som bagtæppe. Er det overhovedet i orden at se film mens bomberne falder? Når det kommer til Ukraine, så er det tværtom vigtigere end nogensinde. Her leverer årets CPH:DOX nemlig […]
The Last Word
Palmesøndag del 295(Последната дума, Poslednata duma, Binka Zhelyazkova, BulgarienCannes 1974) Cannes festivalen blev grundlagt som et neutralt alternativ til Venedig festivalen, der i løbet af trediverne blev mere og mere styret af det fascistiske italienske regime. I Cannes skulle der være plads til alle, fri fra politiske hensyn. Det princip fejlede spektakulært fra start, idet […]
Benedetta
Palmesøndag del 294(Paul Verhoeven, FrankrigCannes 2021) Man kunne godt på forhånd være lidt skeptisk overfor Paul Verhoevens Benedetta. Den hollandske instruktør har haft stor succes med sex på film, fra Turkish Delight (1973) over Iskoldt begær (1992), men floppede også massivt med Showgirls (1995), og portrætterne af lesbiske og biseksuelle kvinder har aldrig været blandt […]
Elle
Palmesøndag del 293(Paul Verhoeven, FrankrigCannes 2016) Paul Verhoeven er mest kendt for sine Hollywood-skildringer, der gerne fungerer som kommentarer til det amerikanske samfund, men han er jo faktisk en hollandsk filmskaber. Og de holder meget af ham: I 1999 blev Verhoevens Soldier of Orange stemt ind som den næstbedste hollandske film nogensinde, kun overgået af, […]
Iskoldt begær
Palmesøndag del 292(Paul Verhoeven, USACannes 1992) Filmkunsten kan mange ting, men sjældent alt på en gang. Instruktører har derfor forskellige styrker. Nogle er socialrealister, og deres film skulle gerne gøre verden bedre. Andre er tankevækkende provokatører, eller filosofiske æstetikere. Paul Verhoeven er, siden ihf Robocop (1987), noget lidt særligt: En art subversiv satiriker. Han har […]
Sleeping Beauty
Palmesøndag del 291(Julia Leigh, AustralienCannes 2011) 2011 var et særdeles vellykket år i Cannes. Det skyldes især at flere store mestre imponerede – Lars von Trier, Nuri Bilge Ceylan, Terence Malick – men derudover var der inviteret særskilt mange nye stemmer med. Det gav store successer som Drive af Nicolas Winding Refn og The Artist […]