Palmesøndag del 440
(Jean-Stéphane Sauvaire, USA
Cannes 2023)
Det er ikke 100% sikkert at Jean-Stéphane Sauvaires Asphalt City kom i hovedkonkurrence i Cannes fordi Sean Penn spiller den ene af filmens to hovedroller. Den anden spilles af unge Tye Sheridan fra f.eks X-Men filmene, så det er en film der gav noget stjernestøv til festivalen. Sauvaire havde også været to gange i Cannes tidligere, i Un Certain Regard med debuten Johnny Mad Dog (2008) og A Prayer Before Dawn fik en Midnight Screening i 2017. Og Cannes kan godt lide at der er ihf én film i hovedkonkurrence, som ligner noget genrefilm som også kunne være i Midnight Screening, og Asphalt City har da noget intensitet i filmsproget og en hel masse blod og vold.
Men samtidig er det svært ikke at tænke at det igen er Thierry Frémaux der gør Sean Penn en vennetjeneste. Asphalt City er simpelthen ikke god nok til at overvinde den slags spekulation. Den er ikke skandaløst dårlig, bestemt ikke. Men Cannes-film skulle gerne føles som noget særligt, og det gør Asphalt City godt nok heller ikke.
Asphalt City hed oprindelig Black Flies, og er en filmatisering af bogen af samme navn af den amerikanske forfatter Shannon Burke. Burke har skrevet en del om at være ambulancebehandler efter selv at have arbejdet som en sådan, og Asphalt City skildrer jobbet som et ekstremt intenst og krævende arbejde. Unge Ollie Cross (Sheridan) chokeres over hvor meget pres der er på, hvor ofte patienterne afgår ved døden i ambulancen, hvor aggressive borgerne er overfor ambulancepersonalet, og hvor mange tragedier de er i berøring med på en almindelig dag. Ollie hjælpes af den erfarne Rutkovsky (Penn), men Rut, som han kaldes, har nogle kontroversielle holdninger til hvor meget hjælp de bør give til f.eks skudramte narkohandlere, og så udvikler Asphalt City sig til en blanding af ER og en politiserie som The Shield der også inkludere fagets mørke og korrupte sider.
Ryan Kings manuskript til det som dengang stadig hed Black Flies var skrevet helt tilbage i 2018, blev nævnt på Franklin Leonards ‘Black list’ som et af Hollywoods bedste ufilmatiserede manuskripter, og skulle på et tidspunkt have været instrueret af Darren Aronofsky. Jeg kan godt se kvaliteten i manuskriptet, og særligt hvordan en instruktør med store armbevægelser som Aronofsky kunne få noget ud af det. Asphalt City er en meget episodisk film, hvor de bedste scener handler om hvordan Ollie og de andre reddere håndterer en ny situation på jobbet. Man kunne virkelig arbejde med hver scene visuelt, skildre kaosset når der er fem skudramte der alle skal ses til, desperationen når en patient flatliner i en ambulance, den mørke stilhed når de bliver tilkaldt til en lejlighed hvor de med det samme kan lugte at der må have ligget en død person i noget tid. Man kunne virkelig arbejde med det, og kontrastere effektfuldt til scenerne uden for arbejdstid, hvor verden skal forestille at være ‘normal’. Man kunne. Sådan en film som Kathryn Bigelows The Hurt Locker viste hvor effektivt det kan gøres. Aronofsky kunne sikkert også godt. Jean-Stéphane Sauvaire kan ikke rigtigt.
Sauvaire har hovedsaglig lavet film om folk i ekstreme situationer. Johnny Mad Dog handlede om børnesoldater i Liberia, A Prayer Before Dawn var en biografisk film om den britiske bokser Billy Moore, der brugte boksningen til at overleve efter han endte i et thailandsk fængsel. Sauvaire har også lavet tv-filmen Punk (2012), som egentlig bare handler om en ung punker, og den burde måske ikke visuelt ligne de andre film så meget, for det franske punkmiljø er da noget helt andet end den liberianske borgerkrig eller et thailandsk fængsel? Men der er lidt det samme fokus på vold og råben og skrigen og grænseoverskridende oplevelser. Sauvaire varierer ikke sit filmsprog særlig meget, og han virker heller ikke til at have så meget på hjerte. Hans tematik minder faktisk lidt om den som Sean Penn meget har arbejdet med som instruktør. Men Penn er helt ærligt en bedre instruktør. Han arbejder i det mindste med klipning på ret original vis.
Det er en ok film, og den kan ses gratis på Filmstriben, og det er jo fint nok. Cannes virker desperate efter at få filmstjerner til festivalen, hvilket betyder mange amerikanske film, og i disse år op til flere Æres Guldpalmer som stort set altid går til amerikanere (i 2023 til Michel Douglas og Harrison Ford). Asphalt City er en genrefilm, og selvom den er uoriginal er den ikke fuldstændig uambitiøs. Smid en fransk instruktør med Cannes-historik, og Fremaux’ ven Sean Penn med i puljen, og så er det åbenbart godt nok til Hovedkonkurrence. Whatever.