Palmesøndag del 334(ลุงบุญมีระลึกชาติ, Lung Bunmi Raluek Chat, Apichatpong Weerasethakul, ThailandCannes 2010, Guldpalmen) Apichatpong Weerasethakuls film er så mærkværdigt… porøse? Deres mening forsvinder hele tiden, alting hænger næsten sammen, men så alligevel heller ikke, hver gang man tror man har hånd om det forsvinder det igen. Den thailandske instruktør bruger alle mulige forskellige teknikker: Spring i […]
Palmesøndag del 333(สัตว์ประหลาด, Satpralat, Apichatpong Weerasethakul, ThailandCannes 2004, Jury Pris) Apichatpong Weerasethakul er den væsentligste instruktør, der fuldt og fast tilhører det 21. århundrede. Med nærmest perfekt timing debuterede han i 2000 med Mysterious Object at Noon, og har igennem de sidste tyve år lavet den ene helt unikke film efter den anden. Udover genrepastichen […]
Palmesøndag del 332(علي صوتك, ʿali sawtek, Nabil Ayouch, MarokkoCannes 2021) Der er ikke ret mange marokkanske instruktører, der har et publikum uden for Marokko, så det er tillokkende at gøre Nabil Ayouch, nok med afstand den mest internationalt kendte marokkanske instruktør, til fanebærer for hele landets filmiskhed. Sådan lidt ligesom Nuri Bilge Ceylan er den […]
Palmesøndag del 331(Le otto montagne, Felix van Groeningen & Charlotte Vandermeersch, Belgien/ItalienCannes 2022, Jury Pris) Cannes har det særligt de sidste år med at vælge de samme instruktører igen og igen, og deres nye navne er som regel instruktører med en del film på bagen, hvis stil allerede er velkendt. Så det er sjældent der […]
Palmesøndag del 330(브로커, Beurokeo, Hirokazu Koreeda, Japan/KoreaCannes 2022, Bedste Skuespiller (Song Kang-ho) + Økumenisk Pris) Efter Hirokazu Koreeda i 2013 fik en kæmpe publikumssucces i hjemlandet med Min søns familie udtalte han: ‘I think it’s probably bought me five years of getting to make the films I want.’ Det var sjovt sagt dengang, men viste […]
Palmesøndag del 329(صبي من الجنة, Sabiyy min al-Janna, Tarik Saleh, Sverige/EgyptenCannes 2022, Bedste Manus (Tarik Saleh) + Prix François Chalais) Der er et fremragende øjeblik hen imod slutningen af Tarik Salehs Boy From Heaven: Vi følger kampen om hvem der skal være den nye imam ved Al-Azhar universitetet, og så ser vi pludselig hvad der […]
Palmesøndag del 328(헤어질 결심, Heojil gyeolsim, Park Chan-wook, SydkoreaCannes 2022, Bedste Instruktør) Hvad vil det sige at en film er ‘godt instrueret’? At skuespillerne spiller godt? At filmen bruger en hel masse redskaber fra den filmtekniske værktøjskasse? At den har ‘stil’? Eller at der er en mening med stilen, at det ikke bare er overfladisk? […]
Palmesøndag del 327(아가씨, Agassi, Park Chan-wook, SydkoreaCannes 2016, Vulcan Teknisk Pris (Ryu Seong-hie, art direction)) Jeg havde faktisk ikke så vanvittig høje forventninger, da jeg gik i biografen for at se The Handmaiden i 2016. Det var ti år siden Park Chan-wook havde færdiggjort sin væsentlige hævn-trilogi, og siden da havde han ikke gjort så […]
Palmesøndag del 326(David Cronenberg, CanadaCannes 2022) Crimes of the Future er den film David Cronenberg skulle have lavet efter Eastern Promises. Den er, ligesom A Dangerous Method (2011), Cosmopolis (2012) og Maps to the Stars (2014) var det, ret meget en opsummering og genbearbejdning af tematikker og billeder som Cronenberg tidligere har arbejdet med, men […]
Palmesøndag del 325(박쥐; Bakjwi, Park Chan-wook, SydkoreaCannes 2009, Jury Pris) Da jeg begyndte at gå på CPH:PIX var der et helt særligt program med genre-film, og det var altid proppet med film fra Østasien. Folk som Kim Ki-duk og Takashi Miike sprøjtede voldsomme film ud på samlebånd, og der blev ved med at dukke nye […]