The White Reindeer

Palmesøndag del 103 Der er en pointe med at jeg blogger om tilfældige Cannes-film. Min idé er at skrive om film der måske ikke er så kanoniserede i dag, men engang var set som det bedste af det bedste. Mange af de bedste film transcenderer deres samtid. Men laget lige under gør ikke, så det kan […]

De Hængtes Skov

Palmesøndag del 102 af 1716 Af en eller anden mærkelig grund har vi en tendens til at se på den tidligere ‘Østblok’ som en, nå ja, blok. En stor, stabil frossen masse, ensformig og uforanderlig fra Sovjetunionen overtog magten efter Anden Verdenskrig og indtil revolutionerne i 1989. I virkeligheden var det naturligvis meget mere kompliceret. Der […]

Marguerite & Julien

Palmesøndag del 101 af 1716 Den franske instruktør Valerie Donzelli er virkelig dramatisk. Hvor dramatisk? Parret i hendes gennembrud War Is Declared fra 2011 hedder Romeo og Juliette. Deres søn? Han hedder Adam. Valerie Donzelli er også en af arvtagerne til energien fra Nouvelle Vague. War Is Declared flintrer derudaf i bedste Godard-stil, fyldt med jumpcuts og voiceover. […]

The Immigrant

Palmesøndag del 100 af 1716 Der er et tilbagevendende billede i James Gray’s film, som jeg virkelig godt kan lide. Jeg har nævnt det et par gange allerede. De er de fantastiske total-billeder han laver af huse, gader, baggårde, tagtoppe, med store slagskygger. De er store, flotte, altid ualmindeligt klare. Så åbningsbilledet af The Immigrant er en smule […]

Two Lovers

Palmesøndag del 99 af 1716 Man kan dele James Gray op i to perioder. Først tre krimi-film, Little Odessa, The Yards og We Own the Night. Så tre ikke-krimi-film, Two Lovers, The Immigrant og The Lost City of Z. Det fortæller os dog nærmest intet, at hans seneste film ikke er krimi-film, men der er en udvikling hen mod noget mere personligt […]

We Own the Night

Palmesøndag del 98 af 1716 Den første sekvens fra We Own the Night, James Gray’s opfølger til The Yards efter syv års pause, er så James Gray som det overhovedet bliver. Vi lægger ud på en klub i ‘Brooklyn, New York’ (læg mærke til specificiteten, der vil blive snakket meget om muligheden for at udvide helt ovre på Manhattan), […]

The Yards

Palmesøndag del 97 af 1716 James Gray er stor i Frankrig. Af den ene eller anden grund. Hele fire gange har han været i konkurrence i Cannes, med The Yards, We Own the Night, Two Lovers og The Immigrant. Han har aldrig vundet nogen pris fra festivalen, men det er ok, for han har heller ikke vundet så mange […]

Station for Two

Palmesøndag del 96 af 1716 Jeg elsker en god sviner, også når jeg ikke rigtig forstår hvem det er der bliver svinet. Så jeg smilte da jeg faldt over følgende sviner af den russiske instruktør Eldar Ryazanov’s publikum, skrevet af kritikeren Alexander Timofeevsky og gengivet i bogen Russian Critics on the Cinema of Glasnost, redigeret af […]

Okja

Palmesøndag del 95 af 1716 Det er som om alle anmeldelser af Bong Joon-ho’s Okja skal starte samme sted: Med at fortælle hvad der skete da den havde premiere på Cannes i foråret 2017, hvor kritikerne først buhede da Netflix’ logo løb over skærmen, og derefter for alvor råbte og skreg da filmen til at starte med […]

Empress Wu

Palmesøndag del 94 af 1716 Li Han-hsiang lavede på den gode side af 100 film i sin karriere, og Empress Wu var da heller ikke den eneste film han lavede i 1963. En anden er en smule mere kendt, for nu at sige det mildt. The Love Eterne blev en sensation, især i Taiwan, hvor den satte landet på den anden […]