Palmesøndag del 92 af 1716 Et ret simpelt spørgsmål: Når nu der var et festival-boom i halvtredserne inden for verdensfilmen, hvor lande som Indien og Japan (og Danmark!) fik fokus, med stor opmærksomhed omkring instruktører som Satyajit Ray og Kenji Mizoguchi (og Dreyer!), hvorfor fik kinesisk film så ikke del i den opmærksomhed? Lidt filmhistorie: […]
Palmesøndag del 91 af 1716 Den russiske filmbranche efter Sovjetunionens fald var komplet kaos. Som nævnt før var der i de tre år 1990, 1991 og 1992 hele fem russiske filmskabere som fik deres Cannes-debut, men kun én af dem, Pavel Lungin, fik lov at komme tilbage igen. Af de fire andre var der ingen […]
Palmesøndag del 90 af 1716 Der er noget lidt upersonligt, lidt distanceret over Kieslowski’s film. Som så mange andre kunstnere under censur udleverede han aldrig rigtig sig selv i sine polske film, som så mange andre postmodernister dækkede han sig ind med lag af spidsfindigheder i hans sidste pan-europæiske ditto. Det er sigende, at da […]
Palmesøndag del 89 af 1716 Jeg har skrevet det før, men det er værd at huske på hvor kort tid Kieslowski styrede filmverdenen. Han var i Cannes tre gange, 1988, 1991 og 1994. En seks-årig periode, som går fra hans internationale gennembrud med denne film, og til hans sidste film Rød. I den periode sendte han seks […]
Palmesøndag del 88 af 1716 Der er en speciel type auteur-film, som kun en tåbe ikke frygter. Den kommer fra relativt unge instruktører, instruktører som måske ikke har fortjent et ‘auteur’-præfix knyttet til deres jobtitel, som måske nok laver lidt bredere film end cineast-publikken foretrækker. Men alligevel har de af en eller anden grund fået […]
Palmesøndag del 87 af 1716 Cannes festivalen har et kvinde-problem. Det bliver sagt igen og igen, men det er værd at understrege. Der er så få kvinder i konkurrence, at det i sig selv er en skandale, men det går efterhånden også ud over dem som så er der. Man fornemmer nogengange nærmest en idé om, […]
Palmesøndag del 86 af 1716 År 2000 var året hvor tingene begyndte at falde til ro i Rusland. Det var først og fremmest året hvor Boris Jeltsin gik af og overlod præsidentposten til Vladimir Putin, den symbolske skillelinje mellem halvfemsernes kaos-kapitalisme og det konservative autokrati der styrer landet den dag i dag. På filmfronten begyndte […]
Palmesøndag del 85 af 1716 I 1992 gik det stærkt. Det var allerede så småt undervejs i foråret 1990, hvor Boris Jeltsin blev valgt til formand for den Russiske Sovjetrepublik, ligesom de baltiske republikker forsøgte at blive selvstændige. I 1991 gik Sovjet-hæren ind i Litauen, og gammelkommunister forsøgte at kuppe Gorbatjov i august. Begge dele endte […]
Palmesøndag del 84 af 1716 Der er noget mærkeligt over Pavel Lungin’s Taxi Blues helt fra start: I rulleteksterne staves den russiske instruktørs navn på fransk: Lounguine. Det er et tegn på nye tendenser, og på nye relationer mellem øst og vest. I 1990 var sovjetisk film i krise, mange af de gamle store instruktører havde forladt landet […]
Palmesøndag del 83 af 1716 Engang imellem laver Cannes-instruktører mærkelige ting, der punkterer idéen om ‘Cannes-filmen’ som en eller anden elitær sfære fjern fra den almindelige filmverden. To eksempler fra sidste år: Australske Justin Kurzel fulgte op på Snowtown, vinder af en pris i Semaine de la Critique i 2011, og Macbeth fra hovedkonkurrencen 2015, med filmatiseringen af computerspillet Assasin’s […]