Var det her det hidtil bedste afsnit af Arvingerne? Der er altid ét afsnit hver sæson hvor shit hits the fan, høringen i første sæson, kvælningen i andet, og det kom tidligt i år. Nu ved vi vel hvorfor Karla Løkke ikke var opgraderet til main cast i introen, gad vide om vi skal være nervøse for Aksel? Selvom det ikke kom ud af den blå luft at Hannah skulle dø – hendes gang ud i mørket i sidste afsnit viste sig at være mere dyster end først antaget – så ramte det stadig præcis hvor det skulle. Og det kom i slutningen af et afsnit, der for afsted ud over sletterne, med kunstmøde, ladekig, børnefødselsdag, håndboldkamp, og så Hannah hængende over det hele. Få afsnit har været så godt komponerede, få har været så velskrevne. Det er noget man kun kan gøre, ikke blot når man har en karakter man er klar til at slå ihjel, men når man har så mange andre bolde i luften at man kan sætte nok historier i gang på samme tid. Det var ganske simpelt medrivende.
Men den bedste scene var overraskende ikke den, der havde med Hannah og gøre, men tværtom med hendes bror Villads. Som er begyndt til håndbold. Det er næsten parodisk, men det fungerer naturligvis fordi håndboldhallen er en kæmpe del af seriens tematik. Hvis Hannah har valgt vildskaben fra sin farmor, så har Villads valgt noget helt andet; ikke blot Solvej, men Signe og John’s verden. Han vil heller ikke med Frederik ud til børnefødselsdagen. Men det hele var godt, Solvej’s vrede, Klaus’ overbærenhed, at vi stadig ikke ved hvad ‘drivhuset’ går ud på. Da John dukkede op og diskuterede pension med de tre andre føltes det virkelig som om der var virkelig levet tid imellem karaktererne.
Alt og alting skete samtidig. Signe og Karin vil overtage en lade bag om ryggen på Jensen (Peter Gantzler’s røvhul-karakter fra sidste afsnit), og mens de inspicerer den bliver Melody beskidt, og så må de tilbage og finde en rigtig kjole. Gro og Nick (den unge kunstner som Gro nok også har en affære med) har møde med dem der har støttet deres udstilling, et møde de er umanerlig uforberedte til, men som Nick hurtigt reder med en kombi af net-snak og ros af den ældre generation. Kims tilfredse ansigtsudtryk var ikke specielt subtilt, men det var sgu meget sjovt. Og Emil planlægger ‘den bedste børnefødselsdag’ for Melody, komplet med udklædning, skattejagt, fællessang og hygge med de andre forældre. Måske har han noget kørende med en af de andre mødre?
Men der er en enkelt ting som er lidt foruroligende. Arvingerne har en tendens til at ramme sit højdepunkt for tidligt i sæsonen. Sæson 1 vidste aldrig rigtig hvad historien var efter at høringen blev afsluttet, og sæson 2 kom til at have Frederiks overfald på Gro hængende som en mørk sky over alt hvad der kom efter. Der er fem afsnit tilbage, hvor meget mere historie er der? I sidste uge skrev jeg, at Hannahs forvaltning af Grønnegårdsarven ville være sæsonens store spørgsmål, og… det blev så besvaret efter en uge. Det er umuligt at forestille sig det bliver skubbet ind under gulvtæppet som Frederiks angreb på Gro, men det er samtidig også svært at forstå hvordan vi skal kunne interessere os for nogen andre historier nu hvor en teenage-pige er død. Får Signe sin lade? Kan Frederik finde ud af det med hende kvinden fra hotelværelset? Lærer John at affinde sig med pensionisttilværelsen? Æh, who cares, Hannah er død. Men slutningen af afsnittet viste der var mere historie: Mens næsten alle karakterne græder og er i chok, så sidder Emil for sig selv på Melody’s værelse, og kigger lige så stille på den lille pige, som han tager sig så meget af. Det er et stærkt slutbillede. Det er stærkt med børnefødselsdagen. Der er så megen varme og kærlighed og omsorg ved Emil og hans pap-søster, men det er samtidig dybt foruroligende, når vi netop har set hvor galt det kan gå med deres niece. Den her familie er farlig. Dødsensfarlig. Det vidste vi godt – Emil og Frederik’s far begik selvmord – men det blev 100% klart her.
Strøtanker:
* Afsnittet var skrevet af serieskaber og hovedforfatter Maya Ilsøe. Ikke overraskende at det var så godt. Det var instrueret af Heidi Maria Faisst.
* Jeg er nødt til at få fat på Frederik og nu kommer Gro. Og Frederik skulle have været Ræv… Sammenblandingen af det højspændte og det barnlige var virkelig god.
* Det er Grønland, det er jo ikke Thailand, vel? + Jeg behøver ikke at fortælle dig hvad dokumentfalsk er, hva? Gode callbacks i det her afsnit. Meget passende for et afsnit, der fungerer som opsummering af hele serien.
* Det var sgutte nogen særlig god fødselsdagssang…
* I modsætning til Thailand-sekvenserne tidligere i serien virkede det nogenlunde passende med tidsforskel, men ok, det er heller ikke så svært når man viser et område nord for polarcirklen. Der skal bare være mørkt.
* Der var godt skuespil over hele linjen, men vip-prisen går til Carsten Bjørnlund for at se fuldstændig tragisk ud mens han er iklædt rævekostume.
* Mange gode reaktionsbilleder. Gro under fødselsdagssangen f.eks. Der er også et øjeblik under Villads’ fodboldkamp, mens Frederik står i taler i telefon, hvor kameraet fanger John med en bekymret men også ret opgivende mine. Hvis han vidste hvad Frederik talte om ville han dog nok være lidt mere forstående. Men det er lidt hele pointen, afsnittet skildrer hvor ufattelig mange ting der foregår, selvom noget meget mere vigtigt netop er sket, så de mange mange klip af andre menneskers reaktioner hjælper med til at universet føles større.
* At Villads er startet til håndbold minder lidt om en joke blandt amerikanske anmeldere, om at forfatterne til Homeland var så fokuseret på storesøster Dana, at de ikke kunne finde på andet for lillebror Cris at lave, end at sende ham til karate hele tiden.
* Full disclosure, så har jeg klimaaktivister i familien. Så hvis serien bliver alt for kritisk omkring aktionsgruppen, så kan det godt være jeg vender på en tallerken omkring det. Det var ikke helt tydeligt hvad de lavede, men jeg frygtede lidt de forfalskede beviser for ulovligt fiskeri; det er i så fald en ret lortet ting at antyde. Greenpeace og andre organisationer har gjort et kæmpe arbejde for at blotlægge ulovligt fiskeri, og aktivisterne er blevet ret forfulgt for det. Inklusive folk fra min familie. Men vi får se. [/rant]