Der findes få mere typiske art-house træk end Arvo Pärt på soundtracket*. Så da de energiske toner fra Tabula Rasa lød på lydsiden af Martin Provost’s Violette kunne jeg ikke andet end at smile lidt. For ja, det er en kliché, men jeg skrev heller ikke forkert, da jeg kaldte musikken ‘energisk’. Det er imponerende nok lykkedes filmskaberne […]
Pride vandt Queer Palm i Cannes 2014. Den vandt Bedste Film ved British Independent Film Awards. Den er i Biografklub Danmark. Den har været en succes verden rundt, og den vil være en succes herhjemme, lige meget hvad jeg siger om den. Det er også en suveræn film for hvad den er, og nok endda lidt […]
Når du tager ind og ser Min Nye Veninde, så hver særlig opmærksom under det lange flashback i starten. Den gamle veninde, Laura, er død, 27 år gammel, og mens filmens centrale person, Claire, holder begravelses-tale oprulles deres liv sammen. Den nye veninde, Virginia, er Laura’s dublet, og filmen genbesøger næsten samtlige scener fra flashbacket […]
Palmesøndag del 14 (Relatos salvajes, Damián Szifron, Argentina Cannes 2014) Hvis det stod til mig, så skulle Cannes indføre kønskvoter, og det med det vuns. Ikke at jeg går ind for kønskvoter overalt. Og Cannes har et godt slogan imod kvoterne: ‘Kunst før køn’ (det lyder især godt på dansk… måske er det en dansk parafrase) […]
Hvad sker der for britisk film for tiden? Sker der overhovedet noget? Det kan være svært at se skoven for bare træer i England, der kommer altid overordentlig mange film derovrefra, så det gode kan drukne i mængden. At dele sprog med USA kan både være godt og skidt, det hjælper så klart til at samarbejde, […]
Palmesøndag del 13 (Ken Loach, UK Cannes 2014) Though I am old with wandering Through hollow lands and hilly lands, I will find out where she has gone, And kiss her lips and take her hands; And walk among long dappled grass, And pluck till time and times are done The silver apples of the […]
Palmesøndag del 8(Abderrahmane Sissako, MauritanienCannes 2014, Økumenisk Pris & Prix Francois Chalais) Hvor tit er det lige vi får afrikanske film at se herhjemme? Alt for sjældent tror jeg. Jeg aner det ikke, for jeg ved ikke hvor meget godt der filmes i Afrika, for filmene er svære at se. Alene fordi at Timbuktu er […]
Palmesøndag del 7(Bertrand Bonello, FrankrigCannes 2014) Der er film som, uanset hvor gode de er, aldrig nogensinde kommer til at vinde en festival-pris. Det er f.eks. nærmest komisk hvor lidt konkurrenceegnet Saint Laurent er. Den skal ses flere gange, og man skal gøre sit forarbejde, to ting man ikke kan på festival. Filmen flintrer rundt i tid […]