125982434

Bedrag Ep. 9

Da tv-mediet eksploderede dengang for 15 år siden med først The Sopranos og siden The Wire, Six Feet Under, og hvad de nu ellers hedder alt sammen, da opstod der to skoler om hvordan man skulle afslutte en sæson. Den ene mente, ganske klassisk, at man skulle afslutte med en eksplosion, gerne med en cliffhanger, så folk havde noget at snakke om i pausen inden næste sæson startede. Men en anden fremgangsmåde, som mange af de største serier benyttede, var at putte det meste fyrværkeri ind i det næst-sidste afsnit, så man kunne bruge det sidste på en udtoning, med plads til eftertanke og konsekvenser. Nu hvor vi har set næstsidste afsnit af Bedrag, så må jeg sige at… at der måske er et problem, for jeg har svært ved at sige om det her var klimaks, eller om det skal blive vildere?

På en eller anden måde er der noget utilfredsstillende over forløbet frem til konkursen af Energreen. I sidste uge gik efterforskningen fuldstændig i stykker, hvor det ene vidne blev miskrediteret, og et andet døde, men så udgiver firmaet et kvartalsregnskab som er overmodigt, og så vælger Mads at tage til Vestsjællands Bank med beregningerne i hånden, og pludselig er korthuset i fare for at styrte sammen. Det kommer ud af ikke ret meget, jeg kan forstå at Mads er intens efter at få skovlen under Energreen, dels på grund af frustrationen over hans familieliv, dels på grund af mordet på Mia, så forarbejdet er lagt for at sandsynliggøre at han ville gøre det. Men af samme årsag er der ikke rigtig plads til at se ham overveje det, til at få en fornemmelse af, at det er et moralsk valg, og at der kan blive konsekvenser deraf. Og med et afsnit tilbage, og en masse bolde i luften, er det svært at fornemme hvor meget plads der kan blive til at skildre disse konsekvenser. Det er meget plotagtigt. Ofte i The Wire kom gennembruddene i efterforskningerne på samme vis ved at skære lidt til i den ene eller anden retning, men så var der også fokus herpå. Når efterforskerne tog en beslutning, så gik det ud over folk på den anden side, vidner kom til skade, og advokater fik ordnet det så de værste skurke gik fri. Jeg ved ikke helt hvordan Mads og Alfs beslutninger går ud over personer, kun hvad det gør ved sagen.

Både Claudia og Sanders var optaget af denne del af plottet, så afsnittet var nærmest todelt, med Nicky’s historie i den anden halvdel. Som var endnu mere fragmenteret. Peter var kommet hjem fra Brasilien for at møde sin døende mor, ud af den blå luft, og han fortæller svenskeren at der mangler to millioner. Pludselig er der ekstra meget pres på Nicky, hvorfor det naturligvis ender med hele familien på flugt, kæresten kører sin vej med barnet, og et eller andet sted lurer der en sur svensker, der formentlig vil have hævn. På den ene side er det endnu en historie som i stedet for at bygge på tidligere afsnit i stedet bringer en ny forvikling ind i fortællingen som vi på ingen måde kunne have forudset, hvilket er lidt skuffende. I afsnit 5,6,7 faldt brikkerne én efter én, men for nylig er det som om det hele er blevet mere hakkende. På den anden side giver det meget god mening at det i sidste ende var Nicky’s iPad-afpresnings-stunt som afslørerede dem – og det endda efter at allerede efterforskerne havde været efter ham pga iPad’en tilbage i første halvdel af serien. Så meget som han end har været efter Bimse, så er det ham selv der får det til for alvor at falde sammen. Men er det ikke helt ærligt for meget vægt at lægge på svenskeren? Vil det virkelig være et ordenligt klimaks i sidste afsnit, at Nicky tager en afgørende kamp mod svenskeren? I et drama om finansspekulation og grådighed, er det måske for meget vægt at lægge på en simpel lejemorder, som mere ser ud til at være følelseskold psykopat?

Om en uge kan vi sådan rigtigt kigge tilbage på hele serien. Meget kan nå at ske i sidste afsnit, vi kan have bulder og brag og skuddueller og død, eller vi kan have en stille og rolig afslutning med mange lange samtaler, eller vi kan måske endda ende med en cliffhanger? Det bliver spændende. Personligt har jeg følelsen, at serien har været god, men hakkende. Der har ikke været ret meget momentum, men det har heller aldrig rigtig været meningen. Efterforskningen stoppede og startede og bredte sig over lang tid, dramaet speedede up og gik i stå igen, forhold faldt sammen og andre startede. Dramaturgien har været knudret og mærkværdig, men det tror jeg simpelthen også er med vilje. Jeg sidder dog med en følelse nu, som jeg også havde sidste uge, at gassen er gået en smule af ballonen i de sidste par afsnit. Første halvdel af fortællingen var rolig og lagde en bund af personkarakteristik og tematisk uddybning. Så gik der action i den i nogle uger. Nu er der en hel masse plot, som ganske enkelt er nød til at være der, og det hele er blevet lidt pligtskyldigt. Det er lidt synd, men det gør omvendt ikke de gode dele af sæsonen mindre gode. Og måske når de her ting er kommet af vejen, så er der plads til en stærk slutning?

Lidt mere:

* Skrevet af Anders August. Instrueret af Søren Kragh-Jakobsen, såmænd!

* Der var sygt mærkeligt soundtrack da Claudia og Sander knaldede. Strygerne filede virkelig igennem, som om om det var virkelig meningsfyldt.

* Fortællingen med svenskeren synes altså virkelig meget inspireret af Breaking Bad. Her helt tilbage fra starten af serien, hvor den tilfangetagne svensker mindede om da Krazy-8 var fanget i Jesse’s kælder.

* Jeg skriver ikke så meget om de personlige intriger længere, for de går lidt i tomgang. Det er meget realistisk, men det gør det bare lidt svært at finde nye vinkler på. Dog vil jeg sige, at de tre helte, Mads, Alf og Nicky, som tingene er lige nu ser ud til alle at miste deres kærester. En lidt ensformig måde at vise omkostninger på?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.