Matador Afsnit 1 ‘Den Rejsende’

Jeg har lyst til at skrive om Matador. Det kan man altid gøre. Der sker så meget i de 24 afsnit, at der synes at være nærmest uendelig meget at skrive om. Men jeg har lyst til at skrive om den som tv-serie, afsnit for afsnit. Hvor nogle afsnit er bedre end andre. Jeg har også lyst til at skrive om den historiske kontekst, og om alt mulig andet der nu falder mig ind. Men først og fremmest har jeg altså lyst til at skrive om den som det den er, som en tv-serie der blev lavet over fire år fra 1978 til 1981.

Det er ellers som om den er blevet til alt mulig andet for os danskere. Vi tænker på det som et klenodie, en krønike. Det er skrevet af en forfatter, Lise Nørgaard, og instrueret af en filminstruktør, Erik Balling. At det er inddelt i afsnit og sæsoner er nærmest en tilfældighed, det er ikke ligesom andre historiske serier som f.eks. Downton Abbey og Mad Men, hvor hver sæson afrundes med en dramatisk begivenhed, og så er der et spring i tid. Snarere skrider Matador lige så stille fremad, og især i de senere afsnit føles det herligt formløst. For ja, Matador er også et kulturprodukt, der blev lavet over fire år, og som ændrede karakter efterhånden. Der er nogle ret fundamentale forskelle på de seks første afsnit, og på resten af serien. Kun et enkelt afsnit i første sæson er over en time. Allerede første afsnit af sæson 2 er på halvanden. Vildt og voldsomt breder fortællingen sig ud, og den dramatiske kurve bliver tilsvarende løsnet en tand. Reelt set husker vi nok ikke længere Matador som nogen stor skæbnefortælling, men snarere som en samling karakterer, fortællinger, situationer. Men sæson 1 har en historie at fortælle, og den fortæller det relativt stramt i sine seks afsnit.

Historien om kampen mellem Mads Skjern og Albert Arnesen, mellem Tøjhuset og Damernes Magasin, giver de seks afsnit et dramatisk skelet, som resten af serien reelt set aldrig får igen. Allerede første afsnit sørger dog også for at lave grundarbejdet for en langt bredere fortælling. Hvor andre afsnit kan foregå over måneder, så foregår Den Rejsende over to dage, mandag d. 28 april 1929, og tirsdag d. 29 – datoen kan ses i den avis Røde læser ved afsnittets start. Reelt set sker der ikke ret meget, Mads Skjern ankommer til byen, bliver dårligt behandlet i Damernes Magasin, møder grisehandler Larsen – og hans datter! – og laver næste dag en aftale med en enke der vil sælge en butik overfor. Derudover fylder festen hos bankdirektør Varnæs det meste af afsnittet, selvom det ikke har den helt store indflydelse på plottet. Men det er en anledning til at blive introduceret til det omfattende persongalleri, og er ret klart afsnittets bedste scener. Det er noget af det unikke ved Matador: Det bliver aldrig til en sæbeopera, ej heller egentlig nogen stor epik. Men fra første afsnit er det forrygende blot at observere. Så mange karakterer er ramt på kornet fra deres første replik.

Vigtigheden af at observere kan ses også i handlingen. Efter Mads Skjern har brugt en time blot på at stå i et hjørne og vente i Damernes Magasin beslutter han sig for at gå sin vej. Schwann: ‘Nå, jaja, når de absolut vil spilde deres tid’ Mads: ‘Den er ingenlunde spildt’ Ved at observere har han lært præcis hvad potentiale der er i den lille by. Og han er ikke den eneste der observerer. Karaktererne kommenterer hele tiden på den lille dreng der sidder på trappetrinene, det er et usædvanligt tegn, men ingen ved endnu helt på hvad. Der er en foretagsom ny mand i byen, og snart vil alt blive vendt på hovedet.

Matador har nærmest status som krønike, som samlende fortælling om næsten tyve år af vor tid, men jeg ved faktisk ikke helt hvor meget jeg synes Historie og politik fylder. Skaberne forankrer det ellers ret tydeligt i en historisk omvæltning, idet vi starter lige efter Thorvald Stauning kommer til magten i 1929, men det fylder reelt set forbløffende lidt for karakterne. Lidt historisk kontekst: Folketingsvalget fandt sted 24. April 1929, dvs blot et par dage før serien starter, og regeringen tiltrådte d. 30. april. Jeg ved ikke nok om partipolitik i tyverne, men det er da forbløffende hurtigt at Jørgen Varnæs er blevet udnævnt til folketingskandidat, synes jeg nok… Men den historiske kontekst er ofte ret vag i Matadorsom regel med vilje. Valget kom f.eks. efter en krise mellem Venstre og Konservative om et udkast til forsvarsforlig, hvilket der hentydes til når Oberst Hachel harcelerer over manglende penge til hæren overfor Dr Hansen, men det er ikke særlig konkret, og hvorfor den radikale Hansen skulle have nogen større indsigt i det fremstår lidt i det uvisse – de radikale var jo end ikke indtrådt i regeringen endnu.

Nej, snarere en nogen streng historisk fortælling handler Matador om ‘tiden’. Den er ikke slave af nogen streng kronologi, men snarere af en symbolik. Vi starter da Stauning-regeringen tiltræder i 1929, da det markerer en ny periode i dansk historie. De gamle familier, som mødes hos Varnæs, lever stadig i en tidligere epoke – direkte med Fru Fernando Møhge, som lader til stadig at tro Estrup styrer landet. Det er først og fremmest en mentalitets-historie, landets udvikling fortalt gennem personernes udviklinger. Det er nok også derfor det er så svært at politisk karakterisere serien. Det er jo heller ikke ligefrem nogen socialrealistisk serie – den eneste der fryser ihjel er overlærer… – og de kommunistiske kampe foregår som regel fjernt fra den lille by.

Hvis der er nogen tydelig politik i første afsnit, så er det måske snarere en feminisme der kommer til udtryk. De kvindelige karakterer, høj som lav, synes nærmest alle fanget, og hykleriet hos de ellers sympatiske mænd er ret tydeligt. Der er så mange små historier, så som den lille tragedie om Maude Varnæs og de uønskede bordkort. Eller det stærke øjeblik da der danses til jazz, indtil både Oberst Hachel og Fru Møhge råber af deres døtre. Misse Møhge er ellers mest en komisk karakter, men i et kort øjeblik sammenlignes hun med den unge Vicki Arnesen, og hendes situation synes pludselig en del mere tragisk. Misse var også engang en ung kvinde, og kunne hun være blevet som Vicki hvis hun var kommet væk fra sine forældre? Og omvendt, hvis ikke Vicki havde giftet sig væk fra sin oberst-far, var hun så med tiden blevet som Misse?

Ved et gensyn lægger serien ualmindelig godt fra land. Hvor nogle af afsnittene i første sæson synes lidt hæmmet af den kortere spilletid, og af måske ikke at være så vanvittig optaget af Albert Arnesen som meget andet end et symbol, så lever første afsnit netop ved blot at forsøge at skitsere Korsbæk inden historien sådan for alvor går i gang. Efterhånden bliver det denne type skitser som fylder det meste af seriens spilletid, og det er som regel i de sekvenser Matador for alvor er Matador. Men det kan jeg forhåbentlig komme til at skrive meget mere om.

Derudover:

* Så vidt jeg kan se var den 28. april 1929 en søndag…

* Jeg fandt en artikel fra Historisk Tidsskrift om Finanslovskrisen 1929 – Den Historisk-Politologiske Diskussion om ÅrsagerneDet er lidt tung læsning – forfatteren bruger ‘additionssynspunktet, idet det med denne metode er muligt at addere forklaringsfaktorerne fra de forskellige analyseniveauer, hvis de ikke viser sig at være kontradiktoriske’ men hvis man er interesseret i at dykke ned i den politiske samtid er det ret sjovt.

* Historien passer ikke altid til fiktionen. Eller måske er det danmarkshistorie og lokalhistorie som ikke altid stemmer overens. Men i hvert fald var det ikke de Konservative som blev væltet af Stauning i 1929. Siden systemsskiftet i 1901 havde Danmark stort set kun været regeret af Venstrefolk, om de var Radikale eller ej. Der var to partiløse statsministre under påskekrisen i 1920, og så var Stauning faktisk også statsminister 24-26. Så hvor Matador er historien om hvordan Venstremanden Mads Skjern vinder over de Konservative i Korsbæk, så er det nærmere partiet Venstre og deres individualisme som netop blev besejret af Socialdemokraterne og fællesskabsfølelsen. Men Korsbæk er nogle år bagud, må man sige.

* Da der jo ikke er behov for noget resumé i første afsnit bruges tiden i stedet på den ordløse sekvens der viser morgenens gang i Korsbæk. Heri foregribes også resten af serien i det lille klip fra Slagtehandler Larsens bil til Saddelmager-butikken, som er gået konkurs. Vi lærer senere at det ikke kun er fordi bilerne har overflødiggjort heste, men det er stadigvæk et lille glimt af tematikken. Tiden går, fremskridtet kommer om man vil det eller ej, og der er vindere og tabere.

* Den sekvens er dog også der, hvor billederne lider lidt af at være blevet klippet om fra det gamle 4:3 format til 16:9 så det passer til moderne fjernsyn. Der er mange kamera-bevægelser og zooms, og det bliver lidt forhastet når der er yderligere klippet i billedet. Derudover lagde jeg ikke stort mærke til forskellen.

* Endnu en pointe om den sekvens: Matador er jo som bekendt opkaldt efter et brætspil, og den indledende sekvens præsenterer brættet. Spillerne og brikkerne møder vi så i resten af afsnittet.

* En glimrende artikel i Information pointerede noget jeg aldrig har tænkt over før: At Schwann næsten hedder det samme som Swann i Proust’s På Sporet af den Tabte Tid. Jeg tvivler på det er tilfældigt, for ligesom Proust skildrer sin tid gennem familierne Swann og Guermantes, så skildres det danske samfund gennem Skjern og Varnæs. Men helt så dramatisk som hos Proust er udviklingen bestemt ikke.

* Jeg elsker Hans Christians jazz-dans. Nogen som kunne genkende musikken?