Passion Pit er håbløst u-hippe at være fan af, men jeg kan virkelig godt lide dem. De tager deres inspirationer i lige så høj grad fra EDM og house-pop som fra mere accepterede undergrundskilder, og laver sange med enorme omkvæd og ligefremme tekster. Er det virkelig indie, eller er det blot Imagine Dragons eller Foster […]
Engang imellem er man simpelthen for dum. Hvad mon ‘Ong Ong’ skal betyde? Når jeg googler det laver google det automatisk om til ‘Song Song’, og når jeg googler ‘Blur Ong Ong’ kommer jeg hen til videoen for Song 2. Men det er nok ikke Song Song, det er for simpelt, hvad kan det mon […]
At sige autotune ikke kan beskrive ægte følelser er som at sige Picasso’s Guernica ikke beskriver ægte gru. Eller, lidt mindre bombastisk, som at sige el-guitar ikke kan beskrive ægte følelser. Det er forvrængning, det er et kunstnerisk greb. Paradoksalt, måske, for oprindelig skulle autotune netop fjerne forvrængninger, gøre det pænt og perfekt, uden skurrende […]
Jo mere man lærer om musik, jo værre bliver kronoperne. Det lyder vrøvlet, og det er også kun delvist sandt. Men jo mere tid man bruger på at høre musik, jo oftere vil kronoperne tale til en, ikke fordi de taler om livet, om følelser, om verden, men fordi de minder en om andet musik. Jeg […]
Kollektive kronoper: Engang imellem i musikken er der så stærke detaljer, at de nærmest overskygger alt andet i en sang. En sådan kronop findes 2:14 inde i videoen til nummeret Post to Be med Omarion, Chris Brown og Jhené Aiko. Hvis du missede det, så er her de fire første linjer af hvad Jhené Aiko […]
Al respekt for Soundvenue. Men deres anmeldelse af den nye med Sufjan Stevens bygger på en fundamental fejltagelse. De skriver: “Det spartanske akkompagnement gør ‘Carrie & Lowell’ til et ekstremt behageligt album at lytte til, og får Stevens’ hudløse erklæringer til at glide nærmest lidt for let ned.” Kan spartansk musik da ikke være ubehageligt? Ville […]