Palmesøndag del 399(Andrew Dominik, USA/AustralienCannes 2012) ‘America!’ Det er første ord vi hører i Andrew Dominiks Killing Them Softly, en hypervoldelig indiefilm, der åbenlyst forsøger at gøre sig selv mere kunstnerisk ved at postulere dens simple gangsterfortælling i virkeligheden er et portræt af det moderne USA. Og selvom det er ret så postuleret – filmen […]
Palmesøndag del 398(Jeff Nichols, USACannes 2016) Jeff Nichols færdiggjorde to film i 2016. På Berlinalen havde han Midnight Special, endnu en scifi-film med Michael Shannon i hovedrollen ligesom gennembruddet Take Shelter, skrevet og udtænkt af Jeff Nichols selv. Idéen til Loving var til gengæld udtænkt af filmens producere, der kom til Nichols og spurgte om […]
Palmesøndag del 397(Jeff Nichols, USACannes 2012) Amerikanske Jeff Nichols, hvis The Bikeriders stadig går i danske biografer, er nok mest kendt for gennembruddet Take Shelter fra 2011. Måske efterhånden en kultfilm, og i hvert fald en særegen blanding af apokalypse, sci-fi, samt et seriøst portræt af snigende sindssyge og familie-problemer. Michael Shannon spiller en mand, […]
Palmesøndag del 396(Yorgos Lanthimos, USACannes 2024, Bedste Skuespiller (Jesse Plemons)) Jeg følte lidt at Lanthimos ramte en mur med The Killing of a Sacred Deer fra 2017. Her føltes det som om hans tematik var udforsket tilstrækkeligt, og hans æstetik ramte det manneristiske. Gudskelov at han herefter skiftede spor. Til The Favourite (2018) fik han […]
Palmesøndag del 395(Banel e Adama, Ramata-Toulaye Sy, SenegalCannes 2023) Ramata-Toulaye Sy skriver sig ind i afrikansk filmhistorie på ret opfindsom vis. Hun blander stilarter og epoker, og leger med klichéerne. Som James S. Williams skriver i Ethics and Aesthetics in Contemporary African Cinema, så er der nærmest ingen større filmisk kliché end Afrika som ørken-kontinentet, […]
Palmesøndag del 394(Lingui – les liens sacrés, Mahamat-Saleh Haroun, TchadCannes 2021) Abouna (2002), Daratt (2006), A Screaming Man (2010), GriGris (2013). Fire film om mænd i Tchad, om fædre og sønner, om borgerkrige, krigsforbrydelser, hævn og tilgivelse. Få afrikanske instruktører har skabt så stærkt et auteur-ouvre som de her fire film. De ligner hinanden, men […]
Palmesøndag del 393(Mahamat-Saleh Haroun, TchadCannes 2013, Vulcan teknisk pris (Antoine Héberlé, fotografi)) Afrikansk film har faktisk været inde i en eksplosiv udvikling de seneste tredive år. Siden Nollywood-scenen i Nigeria begyndte at sprøjte billige film ud på samlebånd har produktions-metoden – hamrende billige film beregnet til DVD-salg eller piratkopiering – bredt sig til andre lande […]
Palmesøndag del 392(Un homme qui crie, Mahamat-Saleh Haroun, TchadCannes 2010, Jury Pris) Der er ikke ret mange lande i Afrika, der har ressourcerne til at skabe en stor auteur, og Tchad er alligevel et værre land at komme fra end de fleste. Ifølge wikipedia er der én enkelt biograf i landet, som i øvrigt også […]
Palmesøndag del 391(Leos Carax, FrankrigCannes 2021, Bedste Instruktør + Cannes Soundtrack Award (Sparks)) Den slags opera/musicals, som man kalder ‘gennemkomponerede’, dvs hvor alt er sat til musik/performance, har et ret stort problem: Det er virkelig svært at fortælle plot i sang. Sang er godt til følelser, men der er en grund til man joker om […]
Palmesøndag del 390(Leos Carax, FrankrigCannes 2012, Prix de la Jeunesse) Leos Carax var 51 år gammel, da Holy Motors havde premiere i Cannes i 2012, og hovedrolleindehaver Denis Lavant var kun 50. Det er yngre end konkurrenter fra samme årgang som Ulrich Seidl, Lee Daniels og Jacques Audiard. Det føles måske bemærkelsesværdigt, især fordi Holy […]