‘I øjeblikket er der mange, der ikke hele tiden befinder sig der hvor de skal’ Sådan siger Elisabeth til sidst i første afsnit af fjerde sæson, og indkapsler dermed hvad der er ved at ske i denne anspændte og komplicerede periode i Korsbæks historie. Samfundsreglerne er ved at bryde sammen under presset fra tyskerne, og det betyder folk ikke længere bliver på den plads de har fået tildelt. Det sker igen og igen i afsnittet, i det store – Regitze stikker af fra husholdsningsskolen for at være hos Ulrik i København – og i det små – Mads siger lidt spidst til Maude at hun er på ‘hans’ side af gaden, da hun kigger på Daniels tegning. Hvis historien om Hr Stein viste hvordan det udefrakommende pres var ved at få murerne til at blødes lidt op, så har dette afsnit en mørkere, utryg tone. Det er ikke altid rart for nogen, at der er så meget kaos i byen. Omend der dog er én, der formår at drage nytte af det.
Det er naturligvis Agnes Jensen, der i sidste sæson træder i karakter som den nye Matador-spiller i byen. Hendes hjem, omlavet til fabrik, får tildelt sæsonens åbningsscene – ligesom Kristens nye lejlighed blev det i sæson 2, og Mads’ palæ blev det i sæson 3 – og det viser igen hvad der vil være sæsonens hovedtema. For Agnes Jensen er ikke bare den nye Mads Skjern, ligesom Mads Skjern i en vis forstand var den nye Albert Arnesen og Kristen Skjern den nye Hans Christian. De to gjorde egentlig bare det samme som de fine familiers forfædre engang havde gjort. Historierne i fjerde sæson, den om Agnes såvel som den om Daniel, er historier om folk der gør noget nyt. Spillereglerne er ændret i Matador. Kvinder kan lave forretninger. Mænd kan sy.
Det er et stort afsnit for Agnes, der synes optændt af en uendelig energi. Til at starte med får hun tilbudt at rejse til Sverige, men hvad skal hun der? Det går jo lige så godt. Selvom Fru Violet gør opmærksom på, at drengene ikke behøver matrostøj til afdansningsballet, så har Agnes naturligvis sørget for at få syet noget matros-lignende. Når Violet lige ringer og spørger Maude om det er i orden at Aksel danser med Helle, så bliver hun fornærmet over ikke selv at blive ringet til. Det er i øvrigt en pendant til sæson 1, hvor det var Ulrik der fraterniserede med Daniel. Placering betyder virkelig meget i Korsbæk, hvis du omgås de rige, så etablerer du forbindelser. Laura siger igen, at hun ikke brød sig om at være til et bal hvis ‘fruen’ også ville være der, og husk tilbage på sæson 1 hvordan Agnes lod Boldt købe Maudes maleri. Det er denne insisteren på at have lov til at være overalt, som nu giver pote. Også fordi hun kan snakke med Gudrun om hvornår det passer at se Mads.
Reglerne for hvad der sker i en sæsonåbner af Matador har også ændret sig. Der er ganske vidst et selskab hos familien Varnæs, ligesom der var i de tre tidligere sæsoner, men det er et lille og kort et af slagsen. Det lange udskydes til andet afsnit af sæsonen. Til gengæld får vi en længere familiefrokost hos familien Skjern, og det går ikke stille af. Daniel har en dame med hjem, men det er ikke nogen kæreste. Det er den ældre Frk Mose, som har taget sig af ham. Det ender igen i skænderi og råben, fordi Daniel ikke vil have handelseksamen, men vil være tøjdesigner. Men helt generelt, så er det en familie der er isoleret, og som bærer på hemmeligheder. Det er ikke en stor kom-sammen som hos familien Varnæs, det er en trykket og ubehagelig familiefrokost, som Ellen Skjern springer over, hvor Kristen Skjern med kone har sit at tænke på, og hvor Baron von Rydgter naturligvis heller ikke er der. Familien Skjern er ikke ligefrem ved at overtage familien Varnæs’ position.
Og så til sidst er der et forsøg på endnu en af de studehandler, som sætter gang i hver eneste sæson. Konsulen er død, så der skal bruges en ny bestyrelsesformand for banken. Skjold-Hansen mener det skal være ham, og så skal Jørgen have den ledige bestyrelsespost. ‘Hvad havde vi hænderne til hvis ikke den ene skulle vaske den anden?’ Men Hans Christian skyder det ned med det samme, han gider ikke længere den slags studehandler, efter katastrofen med p-huset i sæson tre. Skjold-Hansen må gå rasende hjem, hvor han kommer op og skændes med cykelhandlerens børn, der kalder ham værnemager. Folk kender ikke længere deres plads. På godt og ondt. Der kommer dog også en ny studehandel i andet afsnit, men det kommer heller ikke til at gå specielt godt for de implicerede. Hans Christian har fat i den lange ende, der har været for mange indspiste handler i Korsbæk, det er gået ud over for mange.
Men Agnes og Mads’ handel, det er der ikke noget at sige til. Deres møde i slutningen af afsnittet er et af den slags øjeblikke som en tv-serie kan bygge op til i flere år. De to har aldrig rigtig haft noget med hinanden at gøre – udover at Agnes serverede til Daniels konfirmation – men som de to opkomlinge i byen er det stort at se dem lave handler sammen. Og Agnes laver straks flere planer, om hvordan hun skal få lov til at købe huset af Katrine. Det sker ikke i det her afsnit, men det er første gang Mads Skjern fejlvurderer en mulig handel. Det er et varsel om fremtiden. Der er mange der ikke længere er hvor de skal, men Mads Skjern bevæger sig stadig trofast mellem hans palæ og hans kontor. Han er ikke længere den rejsende, der havde et klarere blik for Korsbæk end de gamle kræfter. Nu er det folk som Agnes, der bevæger sig frit, der ser tingene som de er. Spillet om Korsbæk er på vej ind i sin sidste fase.
Etc
* Historien om at Misse kun vil giftes på sine forældres bryllupsdag er blandt de mere åbenlyse forfatter-påfund. Der er ikke tid til at have forlovelse og bryllup i samme afsnit, men der er næsten et år imellem de to afsnit foregår. What to do? Jo, Misse insisterer på en ualmindelig lang forlovelse…
* Omend det modsat betyder at Agnes venter ret lang tid på at tale med Katrine om huset. Hun vædder med Mads her, og handler så ca april næste år… Det er noget svært noget, ikke mindst fordi afsnittene nu generelt er en halv time kortere end de plejede at være.