Det er lidt skægt at se hvordan foromtalen af denne film gerne nævner Edward Snowden, og dermed indirekte Citizenfour, der var i konkurrence på DOX sidste år, og som sidenhen vandt en oscar for bedste dokumentar. For selvom de to personer, Edward Snowden og Bill Binney, hovedperson i A Good American, begge var overvågningsmænd der forlod NSA skuffet over systemet, så er deres problemer nærmest stik modsatte. Snowden afslørede den masseovervågning der lå bag brugen af metadata i efterretningsarbejdet. Bill Binney var omvendt nærmest manden som gjorde den overvågning mulig. Og han sagde op i protest med at NSA ikke overvågede verden godt nok. Der er en pudsig modsætning her, og det er en modsætning som går ret meget ud over den her film. Den vil så gerne være en whistleblower-film i stil med sagen om Snowden. Men det er som om den ikke rigtig kan finde ud af præcis hvad der er galt.

Hvis jeg forstår den her film ret, så er det hovedsageligt Bill Binney’s skyld at NSA kan masseovervåge hele verden fra internettet. Han forklarer godt nok, at han puttede enkrypteringer på sit program, så NSA ikke bare kunne overvåge alle uden grund (så længe de altså var amerikanske statsborgere…), men han forklarer så også, at så snart han sagde op, så fjernede NSA enkrypteringen med det samme. Hvis du har brugt tyve år af dit liv på at gøre overvågning lettere, og de blokader du har sat ind kunne fjernes på en eftermiddag, så er du muligvis en del af problemet? Men Thinthread, som hans program hed, fremstilles som mirakelvåbenet der kunne have afsløret mændene bag 9/11, hvis ikke systemet havde spildt penge på et absurd dyrt system kaldet Trailblazer i stedet, som aldrig kom til at fungere, men som gjorde mange mænd med gode forbindelser meget rige. Den historie skal da nok passe, det lyder som noget man kender til, både herhjemme og i USA med Halliburton og den slags, men det er som om den slags korruption er lidt mindre spændende end de store statslige hemmeligheder som Snowden afslørede. Det er meget personfnidder som Bill Binney – med god grund tror jeg – er sur over. Og i starten har vi så alligevel en advokat til at fortælle historien om, at Binney uopfordret forsikrede hende at han aldrig ville begå selvmord… Snowden sidder stadig fanget på et hotel i Rusland, mens A Good American har ganske stemningsfulde billeder med fra Binney’s hyggelige hjem.

Måske er jeg bare træt af efterretningsskandaler? Ikke fordi der ikke er noget at komme efter, men efterhånden er de nærmest selvmodsigende. Edward Snowden advarer mod metadata-overvågning: Vi er fortørnede! Bill Binney afslører at NSA var sløve til at bruge metadata: Vi er fortørnede! USA henter kombatanter på må og få for at pumpe dem for informationer, uden at deres legale situation er afklaret: Vi er fortørnede! USA bruger droner til at ramme mål i stedet: Vi er fortørnede, for nu kan de jo ikke samles op og pumpes for informationer! I kid you not, det stod der i den nye bunke afsløringer fra The Intercept om dronekrigen: Det er et problem at bruge droner, for så får man jo ikke afhørt dem! Og der er endnu en film om efterretninger på DOX, (T)error, om problemerne ved at have en helt almindelig gammeldags person til at gå undercover. Det er som om lige meget hvad efterretningstjenesterne gør, så er det et problem. Måske er det bare et svært job?

Og jeg bliver næsten endnu mere træt, for det er som om de her film nogen gange dribler udenom de virkelige skandaler. I A Good American klager Bill Binney over, at dårlig efterretningshåndtering gjorde den amerikanske hær ude af stand til at modstå Tet-offensiven under Vietnam-krigen. Men filmen siger intet om det faktum, at krigen startede efter falske oplysninger om et påstået angreb i Tonkin-bugten. Vi ser så ufatteligt mange film og serier om hvor svært det er med efterretninger, foruden de her doku’er også sådan noget som Homeland, Rubicon og Zero Dark Thirty, men de nævner sjældent den største efterretningsskandale af dem alle: At vi VIDSTE og ikke troede at Saddam Hussein havde masseødelæggelsesvåben. I Zero Dark Thirty nævnes det lige kort, at en person fra det Hvide Hus ikke har tiltro til CIA efter fadæsen med de manglende våben, men hvis idéen om de våben kom fra CIA frem for Cheney og Rove, så må du kalde mig Mads. Det VIRKELIGT skandaløse ved efterretningstjenester er, at deres hemmelighedsholdelse koblet med deres image som troværdige muliggør organiserede løgne fra statsligt niveau. En skandale som ikke rigtig har så meget med 9/11 at gøre, men som spillede en hovedrolle årene efter.

Og endnu en ting, nu jeg blot er i gang med at rante: Var det ikke meningen at wikileaks skulle lede en leak-kampagne over hele verden, så hvorfor er det altid de vestlige lande som bliver ramt? Kunne det være – gru og gys – fordi vi rent faktisk er mere åbne om vore oplysninger, har mere tiltro til medarbejderne, og følgerne af at lække dem trods alt er mindre end hvis man f.eks. afslører noget farligt om Putin? Selvfølgelig skal USA stilles op til en højere standard end diktatur-stater, men jeg er efterhånden nået dertil, hvor en film som A Good American, med sin meget lidt troværdige oplysning om at de deltagende talking heads sætter livet på spil ved at snakke, tager lidt vel meget diskussionsrum med en snak om petitesser.

Og rent visuelt er den heller ikke noget særligt…