Om Os

Hvad er Kronoper?

Kronoper udtales Kro-no-per, med tryk på anden stavelse, som om man var fra Aar-hus.

Kronopen er den del af et kunstværk som taler til dig. Det kan være et sørgmodigt akkordskifte der river dig midtover, en frasering der får dig til at miste pusten, en akustisk guitar der lyder som den skov du længes mod, eller måske er det måden Zayn Maliks hår hvirvler i vinden i et video-klip.

Måske er det et sort/hvidt billede fra et sted i Philippinerne du ikke anede eksisterede? Måske er det et langvarigt klip af et landskab du drømmer dig ind i? Måske er det en overraskende måde Brad Pitt leverer en central replik? Eller måske er det replikken selv? Eller kanske det blot er Zayn Maliks tonede overkrop, eller et hoftevrid fra Jennifer Lawrence du ikke lige havde set komme?

Det kan være hvad som helst.

Vi videregiver hvad kronoperne siger til os. Nogle gange vil det være lidt langt, måske endda lidt kompliceret, det de fortæller os. Nogle gange vil vi henvise til, hvad andre før os har fået ud af diverse kronoper, også selvom de kaldte det nogle andre ting. Der er ikke mange der ved, at kronoper hedder kronoper, det har hidtil været en hemmelighed.

Vi lover altid at skrive om konkrete kronop-ting. Og ikke at skrive om ting, der ikke siger os noget.

Kan du give et eksempel på nogle konkrete kronoper?

Jep

 

Håber det hjalp. Hvis du har kommentarer, spørgsmål, ting at skrive, eller ting du gerne vil skrive om, så send en mail til kronoper.dk@gmail.com.

Håber du kan finde noget spændende at læse!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *