Palmesøndag del 388(Kuru Otlar Üstüne, Nuri Bilge Ceylan, TyrkietCannes 2023, Bedste Skuespillerinde (Merve Dizdar)) Nuri Bilge Ceylan er det sted i hans karriere, hvor han efterhånden har lavet så meget film, og foretaget så mange filmiske valg, at virkelig mange valg i hans nye film på den ene eller den anden måde spiller sammen med […]
Palmesøndag del 387(بنات ألفة, Banāt Olfa, Kaouther Ben Hania, TunesienCannes 2023,L’Œil d’or + Prix François Chalais + Prix de la Citoyenneté) Der var hele to dokumentar-film i Cannes i 2023. Det er nærmest uhørt, og i år har festivalen da også valgt at gå tilbage til at ignorere den slags film. Men dokumentar-filmen sprudler jo […]
Palmesøndag del 386(A feleségem története, Ildikó Enyedi, UngarnCannes 2021) De seneste år har det virket som om man var garanteret en plads i Cannes Hovedkonkurrence, filmverdenens fineste række, hvis man vandt en af de lidt mindre fine rækker. Un Certain Regard. Guldbjørnen i Berlin. I år er Payal Kapadia kommet med efter at hun vandt […]
Palmesøndag del 385(Markus Schleinzer, ØstrigCannes 2011) Jeg er hyper interesseret i østrigsk film. Der er en helt særlig østrigsk filmstil, som jeg har kaldt for ‘østrigsk rektangel-film’, og som jeg har skrevet om til Politiken og holdt oplæg om i Cinemateket. Kort fortalt er det en særlig æstetik, nok mest kendt fra Ulrich Seidl, men […]
Palmesøndag del 384(James Gray, USACannes 2022) Efter to film, der endte med et billede af et spejl, lavede James Gray en film, der endte med en glasdør. Jeg har derfor foreslået at kalde The Immigrant (2013), The Lost City of Z (2016) og Ad Astra (2019) for ‘glas-trilogien’. Alle tre film handler om rejser – […]
Palmesøndag del 383(Claire Denis, USA/FrankrigCannes 2022, Jury Grand Prix) Der er en fin symmetri i Claire Denis’ filmografi for tiden. Den delvist selvbiografiske debut Chocolade handlede om kolonialisme og hvide mennesker i Afrika. De to film på hver sin side af Denis’ gyldne årti, Beau Travail (1999) og White Material (2009) handler om kolonialisme og […]
Palmesøndag del 382(Kelly Reichardt, USACannes 2022) Showing Up kan godt kaldes en bagatel. Det er første Kelly Reichardt film i mange år, hvor hun ikke rigtig prøver noget nyt. Igen spiller Michelle Williams hovedrollen, igen er det et minimalistisk hverdagsdrama, igen handler det i aller højeste grad om det ekstra arbejde med omsorg og empati […]
Palmesøndag del 381(青春, Qīng chūn, Wang Bing, KinaCannes 2023) Wang Bing er et af de væsentligste navne i moderne filmhistorie. Hans hovedværk, den ni timer lange Tie Xi Qu: West of the Tracks (2002) blev nummer 157 i den seneste Sight & Sound top 250 over bedste film nogensinde, og på siden They Shoot Pictures, […]
Palmesøndag del 380(Emilio Fernández, MexicoCannes 1953, ‘Award of Visual Narration’) Da magasinet SOMOS lavede en liste over de 100 bedset mexikanske film, var der hele ti film af Emilio Fernández der fik plads. Men de var alle ti lavet fra 1943 til 1950. Derefter gik det grueligt galt for Fernández, ligesom den mexikanske filmindustri også […]
Palmesøndag del 379(Emilio Fernández, MexicoCannes 1949) Der er lavet ret meget kunst, hvor en kvinde skal symbolisere en hel nation eller et helt folk. Således også i Emilio Fernández’ Pueblerina. Titlen betyder ‘landsbykvinde’, men jeg tænker også det spiller på, at ‘pueblo’ også betyder ‘folk’, og at det dermed kan betyde ‘kvinde af folket’. For […]
