Palmesøndag del 411(Bruno Dumont, FrankrigCannes 2006, Jury Grand Prix) For de fleste kritikere er der ét stort skift i Bruno Dumonts filmografi: Tv-serien P’tit Quinquin i 2014. Her gik der full on komedie i den tidligere så seriøse franske instruktør, og de fleste af Dumonts film derefter har været virkelig bizarre og absurd-humoristiske – f.eks […]
Palmesøndag del 410(L’humanité, Bruno Dumont, FrankrigCannes 1999, Jury Grand Prix + Bedste Skuespillerinde (Séverine Caneele) + Bedste Skuespiller (Emmanuel Schotté)) Humanité er helt åbenlyst den franske instruktør Bruno Dumonts store gennembrudsfilm. Den er to en halv time lang, filmet i bredformat, og er på alle måder kæmpe stor. Og så blev den en gigantisk Cannes-succes, […]
Palmesøndag del 409(Coralie Fargeat, USA/FrankrigCannes 2024, Bedste Manus (Coralie Fargeat)) En af tidens vigtigste men også mærkværdigste filmtendenser er den nye bølge af genre-film med identitetspolitiske budskaber. Det ses i USA med for eksempel Jordan Peeles nyklassiske gyserfilm Get Out (2017), Nope (2022) og naturligvis også den Oscarvindende scifi-multivers-kungfu-komedie Everything Everywhere All At Once (2022). En anden del af bølgen kommer fra […]
Palmesøndag del 408(Ali Abbasi, USA/DanmarkCannes 2024) Ali Abbasi er blevet Danmarks for tiden mest international anerkendte nye instruktørnavn, bl.a. fordi han er eminent til at hoppe på den gode idé. Med Grænse lavede han en troldefilm, der også kunne ses som en postkolonial kritik af Sveriges forhold til samerne. Med Holy Spider lavede han dels […]
Palmesøndag del 407(Juventude em Marcha, Pedro Costa, PortugalCannes 2006) Kritikerne udvandrede i 2006, da Pedro Costas Colossal Youth blev vist i Cannes. Så stor en kapacitet som Roger Ebert undlod helt at se den, da han havde fået at vide, en bekendt syntes, at den ‘made her feel like rats were fighting in her skull’. […]
Palmesøndag del 406(Alice Rohrwacher, ItalienCannes 2023, AFCAE Pris) Cannes burde være til for film som Alice Rohrwachers La Chimera. En ung instruktør – 41 år da filmen fik premiere – der stadigvæk udvikler sit filmsprog, og i den proces også videreudvikler på idéer og tematikker fra hendes hjemlands store filmhistorie. Der er en masse røde […]
Palmesøndag 405(La grande bellezza, Paolo Sorrentino, ItalienCannes 2013) Den store skønhed blev Sorrentinos endegyldige gennembrud. Den indtjente millioner af euro verden rundt, vandt en Oscar, blev også nomineret til både Bodil og Robert – men tabte begge til Adele’s liv. Fortællingen om 65-årige Jep Gambardella (Toni Servillo, s’føli), der danser sig gennem Rom efter han […]
Palmesøndag del 404(Paolo Sorrentino, Italien/IrlandCannes 2011, Økumenisk Pris) Paolo Sorrentinos første engelsksprogede film, This Must Be The Place, kom som et meget naturligt resultat af det gennembrud han fik med Il Divo. På Cannes i 2008 var Sean Penn formand for juryen, og han blev så begejstret for italienerens film, at han fortalte ham han […]
Palmesøndag del 403(Paolo Sorrentino, ItalienCannes 2008, Jury Pris + Vulcan Tekniske Pris (Luca Bigazzi, fotograf & (Angelo Raguseo, lyddesign)) Jeg har elsket Il Divo lige siden første gang jeg så den, men begyndelsen af den giver mig altså en smule hovedpine. Sorrentinos film har en voldsom sekvens tæt på begyndelsen: Vi ser først den legendariske […]
Palmesøndag del 402(L’amico di famiglia, Paolo Sorrentino, ItalienCannes 2006) The Family Friend er ikke en af Sorrentinos mest velansete film. Den er, som Sorrentinos film til tider er, umanerligt mærkelig, og eftersom den kom mens den italienske instruktør stadig var relativt ukendt, og eftersom den ikke sådan som den mindst lige så mærkelige This Must […]